Lyt til artiklen
Jeg var 7 år. Vi boede på et nedlagt landbrug tre kilometer nord for Rønne. Trods det blomstrende navn Rosenvænget var det hvidmalede hus svøbt i en ram dunst af petroleum og pis.
Vi havde nemlig ude-das, og det var synd for min lillebror og jeg, at vi skulle gå over gårdspladsen, når det var koldt og mørkt midt i isvinteren. Så vi havde et tisserum, hvor der stod en spand midt på gulvet.
