I dag skifter vi til vintertid, men i virkeligheden går vi tilbage til det, der er normaltiden. Sommertiden, som vi nu siger farvel til, blev indført første gang i 1916 under første verdenskrig efter mangeårige debatter. Formålet var at spare penge på strøm og udnytte de lyse dagtimer bedre. Da Tyskland og Østrig besluttede at indføre sommertid, fulgte Danmark og vores nabolande trop. Ved den første overgang til sommertid en søndag i maj for 101 år siden stimlede tusindvis af mennesker sammen på Rådhuspladsen i København for at se uret blive stillet en time frem og markere begivenheden. Siden har sommertiden været taget af bordet og indført igen af flere omgange, og først i 1980 blev sommertid permanent i Danmark. I 1996 blev sommertiden ensrettet i alle EU-lande, men det er kun omkring 70 af verdens knap 200 lande, der skifter til sommertid.
Den oprindelige årsag til at indføre sommertid var at spare strøm på belysning ved at udnytte dagslyset bedre. Men i dag har skiftet mellem de to tider kun begrænset betydning for energibesparelsen. Ved skiftet til sommertid falder vores energiforbrug med 4-5 procent, mens det omvendt stiger igen, når vi nu vender tilbage til vintertid. Den samlede energibesparelse lander på omkring 1-1,5 procent, hvilket svarer til knap 100 kroners besparelse for en gennemsnitlig dansk familie, viser beregninger fra Dong Energy. Årsagen er, at størstedelen af vores energiforbrug ikke længere går til belysning, fordi vi er blevet bedre til at bruge energibesparende pærer såsom led-pærer. Til gengæld er vores forbrug af strøm til kommunikations- og underholdningsmaskiner, såsom tv og spilkonsoller, steget gevaldigt. Og den slags maskiner har vi kørende, uanset om det er mørkt udenfor eller ej.
Der er ikke fuldstændig enighed om, hvorvidt det påvirker vores fysiske helbred negativt, at vi to gange om året rykker urets visere. Men forskellig forskning har vist, at vi særligt ved skiftet fra vintertid til sommertid, hvor vi mister en times nattesøvn, kan risikere at opleve koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og i sidste ende hjerteproblemer. Et amerikansk studie har fundet en 24 procent øget risiko for hjerteanfald mandagen efter, at vi stiller uret en time frem til sommertid, end ved øvrige mandage. Årsagen var ifølge studiet, at vores døgnrytme, som blandt andet er med til at regulere vores biologiske processer, er ganske følsom – derfor øges risikoen for hjerteanfald, når vi får en times mindre søvn ved skiftet til sommertid. Omvendt falder risikoen med 21 procent mandagen efter overgangen til vintertid, hvor dagen bliver en time længere. Statistikere har dog ifølge videnskab.dk stillet sig kritiske over for, hvorvidt studiets konklusioner er dokumenterbare. Så debatten om tidsskiftets effekter på helbredet er ikke slut endnu.
I ugerne umiddelbart efter skiftet til vintertid stiger antallet af mennesker, der får diagnosen depression på landets psykiatriske hospitaler. Antallet stiger med 8 procent ifølge en undersøgelse fra blandt andet Aarhus Universitet sidste år. Forskerne bag er forholdsvis sikre på, at det skyldes selve skiftet til vintertid – og ikke for eksempel ændret dagslængde eller dårligt vejr. Men præcis hvorfor vintertiden udløser flere depressione er endnu uvist. En årsag kan ifølge forskerne være, at vi ikke får særlig gavn af den ekstra times sol om morgenen, hvor de fleste enten stadig er hjemme eller i transport på vej til arbejde eller uddannelse. Til gengæld mangler man den lyse time, når man får fri og solen allerede er gået ned. En anden mulig årsag er, at vintertiden tydeligt markerer indgangen til en lang, mørk og kold tid, hvilket kan have en negativ psykologisk effekt.
