I sommer på en vandretur i de franske alper så vi masser af murmuldyr, en forvokset tyknumset gnaver, der møffer rundt i det grønne græs og æder sig fed, op til syv kilos kampvægt, inden den om efteråret kravler ned i sit avancerede gangsystem under jorden for at snuppe sig en lur på et halvt års tid.
Min søn fik et foto af to murmeldyr, marmota marmota, der stod på bagbenene med front mod hinanden, mens de nussede og kyssede. Det udløste et øjebliks tavshed, hvor jeg tror, vi var lidt rørte over familiehyggen på bjerget.


























