Björg, der tidligere hed Morten, begynder langsomt at gå rundt i cirklen. Med solen, med uret. Den bredskuldrede kvinde er iført en ærmeløs lilla kofte. Med fingrene slår hun tungt og monotont på en tromme, hun holder i den anden hånd. Bum. Bum. Bum. Der er ingen andre lyde i Hareskoven. Bum, bum, bum.
Lyset er ved at svinde. Himlen er stadig grå. Det mudrede græs rundt om stendyssen er fuldt af brune blade. Træerne er nøgne, alle andre godt klædt på. Luften er fugtig, en let vind fra vest, der får flammerne i de fire fakler i cirklens hjørner til at blafre.
Pia i rød forklædekjole med gul-orange underkjole, der næsten matcher hendes hår, rækker begge hænder mod himlen.
»Thor, jeg kalder dig«, siger hun. »Vær med til vores blot«.
