På ethvert socialkontor findes der en sag med et barn, som ikke kan reddes. Kommunen kan bruge penge, finde den bedste plejefamilie og give specialtilbud, men odds er umulige. Den sociale arv er for tung. I Helsingør Kommune hed barnet engang Sheryll. Eller som hendes plejefar Kristoffer Bromose udtrykker det.
»Hun har kæmpet og kæmpet, og har overlevet på fightervilje og humor. Men jeg tror ikke, der var mange, som troede, at der ville komme en skatteborger ud i den anden ende«.
Det gjorde der, men lige nu betaler hun ikke skat. 27 år efter, at hun kom til Danmark står hun sammen med 100 andre i kø foran Udlændingestyrelsen på Østerbro. Ved siden af står hendes dreng David på 11 år og hendes mand Rasmus Dufke.
»Jeg har ryddet op i alle løgnene, og alligevel frygter jeg at ryge ind i en bås, hvor jeg ikke hører til«.
