Et barn, der fødes på en søndag, omtales ofte som et søndagsbarn. Ifølge gammel folketro var et søndagsbarn yderst begavet, venligt og vellidt. I nogle tilfælde mener man også, at søndagsbørn besidder overnaturlige evner, som eksempelvis synskhed. Begrebet søndagsbarn har sit udspring i antikkens Rom.
Søndag 26. maj 1968 blev 192 børn født rundtomkring i danske hjem, på fødeklinikker og sygehuse. I flere dage havde et af gemakkerne i Chr. IX’s Palæ på Amalienborg stået klar, omdannet til fødestue for daværende kronprinsesse Margrethe, hvis termin nærmede sig. I løbet af eftermiddagen havde Margrethe så voldsomme veer, at fødselslægen, professor Dyre Trolle, vurderede, at nu var det ved at være nu. Ud på aftenen opstod der pludselig så alvorlige komplikationer, at professor Trolle i samråd med de to hidkaldte jordemødre besluttede, at kronprinsessen skulle overføres til Rigshospitalet med det samme.
Det var lige med nød og næppe, at barnet, verden senere ville lære at kende under navnet Frederik André Henrik Christian, blev et søndagsbarn. Klokken var blevet 23.50, da den 4,1 kilo tunge og 53 centimeter høje dreng kom hele vejen ud af morens liv. Men han nåede det. Endda blev den kommende konge født i sejrsskjorte, den folkelige betegnelse for fosterhinde, der ifølge gammel overtro betyder lykke og usårlighed.
På lørdag er det 50 år siden. Og der er lagt op til, at kronprins Frederik skal fejres. Frederik André Henrik Christian var ved sin fødsel sikret en lang række privilegier og tillagt mange pligter og krav. Allerede fra fødslen var hans skæbne beseglet, hans fremtidige funktion i samfundet fastlagt. Det eneste, drengen skulle gøre, var at vokse op, så ville han automatisk, før eller senere, blive kong Frederik X, konge af Danmark.
