Retsvæsnet er udsat for et urimeligt krydspres, som Folketingets retsordførere nu melder sig klar til at skride ind over for.
Det sker, efter Politiken mandag kan fortælle, hvordan færre hjerner skal løse flere komplicerede sager i landets byretter. Det forlænger sagsbehandlingstiden og forringer serviceniveauet til borgerne, siger landets byretspræsidenter.




























