»Er der en, der er død i lejligheden?«, spurgte Berit Bell, da hun flyttede ind i Horsevænget for 11 år siden.
Lejligheden havde en ubeskrivelig lugt, men viceværten forsikrede hende om, at det ikke var tilfældet. Berit Bell flyttede ind, og kort tid efter kom hendes datter Stephanie til verden. Som lille kunne Stephanie godt lide at stikke benene ud gennem tremmerne på sin seng og køre fødderne op ad væggen. Når hun gjorde det, dryssede der hvidt puds ned. Beskeden fra viceværten var ifølge Berit Bell, at hun skulle opdrage sit barn til ikke at sparke på væggen.




























