Lugten var ubeskrivelig. Men Berit havde ingen anelse om, at lejligheden var skimmelbefængt

I tiden i Horsevænget fyldte sygdom så meget i Berit Bells liv, at hun ikke havde overskud til at følge med i, hvad der skete i verden omkring hende. Derfor havde hun ikke set artiklerne, hvor naboerne klagede over deres skimmelbefængte lejligheder. Peter Hove Olesen/POLFOTO
I tiden i Horsevænget fyldte sygdom så meget i Berit Bells liv, at hun ikke havde overskud til at følge med i, hvad der skete i verden omkring hende. Derfor havde hun ikke set artiklerne, hvor naboerne klagede over deres skimmelbefængte lejligheder. Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

»Er der en, der er død i lejligheden?«, spurgte Berit Bell, da hun flyttede ind i Horsevænget for 11 år siden.

Lejligheden havde en ubeskrivelig lugt, men viceværten forsikrede hende om, at det ikke var tilfældet. Berit Bell flyttede ind, og kort tid efter kom hendes datter Stephanie til verden. Som lille kunne Stephanie godt lide at stikke benene ud gennem tremmerne på sin seng og køre fødderne op ad væggen. Når hun gjorde det, dryssede der hvidt puds ned. Beskeden fra viceværten var ifølge Berit Bell, at hun skulle opdrage sit barn til ikke at sparke på væggen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her