Pensionskasserne har svært ved at sikre fremtidens pensionister et rimeligt afkast. Obligationsrenterne er helt i bund, og aktiefesten er slut. Derfor skrues der op for alternative investeringer, der kan bidrage til en højere pension. Men pensionskasserne betaler dyre lærepenge, for alternative investeringer stiller større krav til forretningsmæssig indsigt og risikovilje, end pensionskasserne har været vant til. Derfor kræver Finanstilsynet, at pensionskasserne får mere styr på deres risici.
Det kan blive dyrt, når det går galt. Det gjorde det i lysvirksomheden Hesalight, som gik konkurs i 2016. Stifteren, Lars Nørholt, blev torsdag idømt syv års fængsel for bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvindel for 351 mio. kr., men investorernes og kreditorernes tab anslås til omkring 600 mio. kr. Der er tale om økonomisk kriminalitet i samme klasse som den, Stein Bagger begik i IT Factory, og straffen var et år højere end den, Klaus Riskær Pedersen fik for Cybercity.
Forblændet af falske ordrer
Blandt taberne i Hesalight-konkursen var to store pensionskasser: Pensam, som havde investeret 200 mio. i et obligationslån til Hesalight, og PensionDanmark, som havde lånt virksomheden 50 mio. kr. Desuden havde Ikeas investeringsselskab, Captar AG, investeret 200 mio. kr., og Danske Bank havde lånt Hesalight 50 mio. Falske oplysninger om ordrer fra store danske og udenlandske virksomheder, blandt dem Starbucks, var en af de vigtigste forklaringer på, at det lykkedes at føre investorer og långivere bag lyset.
Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor pensionskasserne valgte at gå med i en investering, hvor hjemmearbejdet ikke var gjort ordentligt. En del af forklaringen er helt givet, at stifteren Lars Rønholt var en karismatisk person og supersælger, men det har nok været mere afgørende, at de har haft tillid til Ikea-selskabets og Danske Banks langt større forretningserfaring med investering i virksomheder og kreditvurdering. Pensionskasserne glemte, at tillid er godt, men kontrol er endnu bedre.
Pensionskassernes motiv var naturligvis at opnå et højere afkast på investeringen i Hesalight end det nulafkast eller værre, som kan hentes på sikre obligationer. Men der er som regel en klar sammenhæng mellem risiko og afkast, og Hesalight var ingen undtagelse. Det så ud til, at der kunne komme et højt afkast, men risikoen ved at investere i en enkelt virksomhed er større, end når der investeres i en vifte af virksomheder. Det gælder både forretningsmæssigt og i særklasse risikoen for at blive udsat for økonomisk kriminalitet.
Hvis fremtidens pensioner skal være rimelige, så er pensionskasserne tvunget til at tage større risici. Pensionskasser forbindes traditionelt med investering i lidt kedelige, men sikre obligationer og værdipapirer. Hvis de alene lægges til grund for fremtidens pensioner, så er det ikke kun sort humor i branchen, at der er risiko for, at der vil blive betalt mindre ud, end der blev indbetalt. Så det er bydende nødvendigt at finde alternative investeringer, der kan supplere de traditionelle. Det gør pensionskasserne også i stigende omfang.
Omkring 10 pct. af danskernes pensionsformue, som Danmarks Statistik opgjorde til 3.386 mia. kr. i 2017, er anbragt i alternative investeringer. Den største andel på 3,4 pct. er kreditter til det private erhvervsliv. Det er bemærkelsesværdigt, for det er typisk bankvirksomhed og forbundet med relativt høj risiko. Pensionskassernes højtprofilerede investeringer i infrastruktur udgør 2,2 pct. Brancheforeningen Forsikring og Pension skriver på sin hjemmeside, at afkastet på alternative aktiver overstiger afkastet på obligationer, og at afkastet er mere stabilt end afkastet på børsnoterede danske og udenlandske aktier. Men det er ikke garanteret, og det forudsætter, at pensionskasserne har styr på deres alternative investeringer.
Det mener Finanstilsynet ikke, at pensionskasserne har – i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Tilfældigt eller ej, så sendte Finanstilsynet samme dag, som Hesalight-dommen faldt, tilsammen 34 påbud til 8 pensionskasser om at overholde reglerne, og krav om 26 redegørelser for deres investeringer i infrastruktur, bl.a. vindmøller, energi og havne. Finanstilsynet mener, at der er behov for, at bestyrelserne fastlægger klare risikoprofiler, som er så konkrete, at de også reelt anviser retningen for de risici, som pensionsopsparerne tager.
De 8 pensionskasser, som nu skal stramme op, er dem, der har den højeste andel af infrastruktur i deres porteføljer. Det er PensionDanmark, Industriens Pension, MP Pension, Danica Pension og pensionskasserne for sygeplejersker og lægesekretærer, socialrådgivere, socialpædagoger, kontorpersonale og øvrigt sundhedsfagligt personale.
Bundlinjen er, at Hesalight-konkursen er dyre lærepenge. Pensionskasserne er tvunget til at investere mere alternativt, men de skal samtidig have meget bedre styr på deres investeringer, så medlemmerne kender de risici, der tages, og i sidste ende kan bestemme, om de er rimelige.
fortsæt med at læse
