I al ubemærkethed er regeringens ekspertråd i strafferetlige spørgsmål, Straffelovrådet, blevet sat fra bestillingen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Siden 1960 har Straffelovrådet ellers givet Justitsministeriet indstillinger og udtalelser om strafferetlige lovgivningsspørgsmål. Ekspertrådet har bestået af to dommere, rigsadvokaten, en professor i retsvidenskab, en repræsentant for Justitsministeriet, en politidirektør, en advokat og direktøren for Kriminalforsorgen.
Men siden foråret 2017 har Straffelovrådet været sat ud af drift.
»Det har selvfølgelig konsekvenser, at Justitsministeriet ikke gør brug af den sagkundskab, som Straffelovrådet har«, siger Bent Carlsen, præsident i Østre Landsret, til Kristeligt Dagblad.
Et problem for lovkvaliteten og retssikkerheden
Han var formand for Straffelovrådet indtil 2017, hvor han valgte at fratræde som konsekvens af, at regeringen året forinden havde bebudet en straffelovskommission.
»Jeg følte, at rollen for Straffelovrådet virkede uklar i lyset af en straffelovskommission«, forklarer Bent Carlsen i avisen.
Politisk kommentar: Embedsmænd optrådte som Papes håndlangere i sag om LTFSiden retspræsidentens afsked i 2017 har Straffelovsrådet været de facto nedlagt. Ifølge strafferetlige eksperter er det et stort problem for lovkvaliteten og retssikkerheden.
»Konsekvensen af, at Straffelovrådet er de facto nedlagt, er, at der savnes grundighed i lovarbejdet. Derfor gennemføres der nu en lind strøm af lovændringer uden tilstrækkelig kvalificeret forberedelse. Lovudkast og lovforslag udarbejdes internt i ministeriet og fremlægges med ultrakorte høringsfrister. Enkeltsager og stemningsbølger har fået en væsentlig indflydelse på den retspolitiske dagsorden«, siger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
Afbeskikkelse i skyggen
Over for Kristeligt Dagblad problematiserer juraprofessoren desuden, at Justitsministeriet har lagt ekspertådet på is helt under den offentlige radar.
»Det kunne virke meget provokerende og kritisabelt, hvis man åbent sagde, at man nedlagde rådet. Men i stedet har man diskret afbeskikket medlemmerne, så det ikke vækker opsigt«, siger Jørn Vestergaard.
Ny rigsadvokat: Jeg fører sagerne, som regeringen ønsker detOgså professor Lasse Lund Madsen, der forsker i strafferet ved Aarhus Universitet, undrer sig over henlæggelsen af Straffelovrådet.
»Det er den højeste strafferetlige fagekspertise, vi har i Danmark. Det er nogle af de klogeste strafferetlige hjerner, som Justitsministeriet har brugt til at kvalificere lovforslag i årtier og til at klæde aktørerne i retssystemet ordentligt på«, siger Lasse Lund Madsen.
Han nævner et aktuelt og omdiskuteret lovforslag om psykisk vold som et eksempel på, hvilke konsekvenser det kan have, når Justitsministeriet ikke længere rådfører sig med Straffelovrådet.
»Havde det været igennem Straffelovrådet, er jeg ret sikker på, at lovforslaget var blevet udformet på en anden måde. Nu har vi et lovforslag, som ingen egentlig kan gøre rede for den konkrete betydning af. Det er det mest højaktuelle eksempel på lovgivning, som er hastet igennem. Det er problematisk for os alle sammen, for konsekvensen ved den type lovgivning er risikoen for vilkårlighed, og at det i værste fald ender med at gå ud over så at sige helt almindelige mennesker, fordi lovforslaget ikke er behandlet grundigt og ordentligt«, siger Lasse Lund Madsen.
Rådets seneste formand retspræsident Bent Carlsen fremhæver et andet eksempel på dårlig kvalitet i lovgivningen om hjemmerøverier, som ikke er ordentligt gennemarbejdet og sat i relation til andre forbrydelser, siger han.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke besvaret Kristeligt Dagblads spørgsmål i sagen. I stedet skriver Justitsministeriet i en mail til avisen:
»Det er rigtigt, at Straffelovrådet ikke aktuelt behandler et kommissorium, ligesom formandsposten ikke er genbesat endnu. Justitsministeriet overvejer for tiden Straffelovrådets fremtidige sammensætning og opgaver«.
fortsæt med at læse
