Med store alarmtyper står der »403 Forbidden« på det private opholdssted Neltons hjemmeside. Ingen adgang. Telefonnumre og mailadresser til det nordjyske opholdssted for udsatte virker heller ikke mere.
Forleden blev opholdsstedet ved Brovst lukket fra den ene dag til den anden. Socialtilsyn Nord mener, at de som ansvarlig offentlig myndighed tog beslutningen. Lederen af stedet har sagt, at han selv valgte at trække stikket.
Uanset hvem der udløste den endelige nedsmeltning, er baggrunden anklager fra ansatte om fusk med offentlige midler og urimelige arbejdsforhold for de ansatte.
Dermed føjer sagen sig til en stribe andre om bo- og opholdssteder, der braser sammen på grund af rod med økonomien. Blandt andet er ejeren af Nelton under mistanke for at have hevet hundredtusindvis af kroner ud til sig selv uden at have leveret en tilsvarende arbejdsindsats.
I mellemtiden sidder en tidligere Nelton-ansat, Sheila De Wit, i sin lejlighed i Hanstholm og har taget personligt ansvar for at hjælpe én af de seks unge på opholdsstedet, som fra den ene dag til den anden stod uden adresse og støtte. En fysisk handikappet ung mand med adhd fra København, der midlertidigt bor hos hende efter den dramatiske nedlukning.
»Jeg prøver at hjælpe ham med at finde en lejlighed og få kommunen til at bevilge støttetimer«, fortæller Sheila De Wiit.
Hun er som nyuddannet pædagog rystet over, at et privat opholdssted kan fungere, som Nelton gjorde – også fordi det blev drevet af en mand, der for få år siden fik trukket sin godkendelse til at drive seks andre opholdssteder i Nordjylland på grund af dårlig bemanding, dårlige fysiske forhold og uretmæssig brug af overskuddet til private formål.
»Det var synd for de unge. De fik for lidt omsorg, for vi var ikke nok ansatte. Det er ufatteligt, at manden kan blive ved med at operere«, siger Sheila De Wit.
Fløden skummes
Hendes bekymring retter sig også mod »de stakkels sagsbehandlere« i kommunerne, der – når de leder efter et opholdssted til en barn eller ung – er nødsaget til at vælge de billigste.
»Der er et marked med private svindlere, der systematisk skummer fløden på bekostning af svage mennesker. Og hvis de mister retten til at være ledere, finder de bare en anden, der kan fungere som skalkeskjul, og så indsætter de sig selv som direktør eller bestyrelsesformand, men fortsætter med at være ledere«, siger Sheila De Wit, der var med til at alarmere socialtilsynet sammen med opholdsstedets bogholder.
Ifølge Sheila De Wit har lukningen af Nelton også betydet voldsomme omvæltninger for flere af de andre unge, der ikke lige har brug for nye svigt.
»Jeg føler, det i høj grad er min skyld, fordi jeg valgte at gå til modstand, at nogle af kollegerne nu er kørt ned med stress, og de unge er smidt ud. Men jeg var nødt til det«, siger Sheila De Wit.
Socialtilsyn Nord har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Men Politiken har skriftligt spurgt tilsynet om det forhold, at det allerede i 2017 noterede en manglende overensstemmelse mellem pris og kvalitet på opholdsstedet – og om den redegørelse, Neltons ledelse dengang kom med, var tilfredsstillende?
Samme år konstaterede socialtilsynet, at den daværende medarbejdergruppe »kun i nogen grad besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppen«.
Og også at der var »uoverensstemmelse mellem det godkendte personalesammensætning samt det godkendte budget og den faktuelle personalesammensætning«.
Både i 2017 og 2018 bemærker socialtilsynet, at »der er et fravær af tydelige og klare metodebeskrivelser samt en struktureret og tydelig opfølgning på målene, hvilket kan vanskeliggøre en ensartet indsats, evaluering og dokumentation af positive resultater i forhold til den enkelte unge«.
Ejeren af Nelton, der også er bestyrelsesformand, har det ikke været muligt for Politiken at få kontakt til.
Formanden for Jammerbugt Kommunes børne- og familieudvalg, Ulla Flintholm (V), fastslår, at kommunen før sammenbruddet på Nelton fik fjernet den ene pige, som kommunen havde anbragt på stedet, »fordi vi ikke var tilfredse med kvaliteten«. Det skete på baggrund af blandt andet pigens egne tilbagemeldinger.
Ulla Flintholm mener, at sagens forløb viser, at kontrollen med opholdssteder trods alt virker:
»Der er ikke gået ret lang tid, fra alarmklokkerne lød, til socialtilsynet skred til handling«.
fortsæt med at læse
