Hvis en dansk statsborger befinder sig i et andet land, har personen ret til at vende hjem til Danmark – også hvis denne person har deltaget i krige og er IS-tilhænger.
Danmark er forpligtet til at modtage og retsforfølge IS-krigere med dansk statsborgerskab, såfremt de har begået strafbare handlinger i udlandet. Det siger professor emeritus Frederik Harhoff fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet, hvis juridiske fagområde er humanitær folkeret.
»Det er Justitsministeriet, der må træde i karakter og lægge reglerne frem og sige, at Danmark har pligt til at tage dem hjem, hvis de er danske statsborgere og ikke bliver retsforfulgt andre steder«, siger han.
Trump: Europa bør hjemtage over 800 tilfangetagne IS-krigereSpørgsmålet om IS-krigernes fremtid blussede op i weekenden, da den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrede sine europæiske allierede, herunder Danmark, til at hjemtage de godt og vel 800 IS-krigere for at retsforfølge dem.
Politikere fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste i weekenden over for Ritzau, at det kommer til at ske.
»De har for lang tid siden spildt deres danske statsborgerskab. De er ikke længere danskere i mine øjne«, sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
Forpligtelser over for handling
Men de personer, som det hele drejer sig om, har et dansk statsborgerskab. De politiske holdninger skal ikke blandes sammen med disse menneskers juridiske retssikkerhed, siger Frederik Harhoff.
»Hvis der er tale om danske statsborgere, har vi pligt til, at de bliver retsforfulgt i Danmark, hvis ikke der er et andet land, der overtager forfølgningen. Det er den pris, vi betaler for at have noget, der hedder et statsborgerskab. Det medfører pligter for staten«, siger han.
Juridisk set kan IS-krigerne godt fratages deres danske statsborgerskab, såfremt de har et dobbelt statsborgerskab. Men alle mennesker har krav på at være statsborgere i et eller andet land ifølge Nansen-konventionen.
»Det er usammenhængende, hvis Danmark på den ene side går ind for at støtte den internationale kamp mod terrorisme og påtager en forpligtelse til at kriminalisere og retsforfølge terrorisme i dansk strafferet og så på den anden side ikke vil hjemtage danske IS-krigere til retsforfølgning, når disse ikke retsforfølges ved andre instanser«.
Amnesty: Danske IS-krigere kommer hjem igen en dagVi kan ikke bare sige: »Det ignorerer vi«
Flere internationale efterretningstjenester vurderer, at der er visse sikkerhedsmæssige hensyn forbundet med hjemtagelserne. Det britiske MI6 fortæller, at det kræver »en stor oprustning« af ressourcer, hvis man skal sikre offentlighedens sikkerhed.
Spiller det nogen rolle juridisk set, at flere internationale efterretningstjenester vurderer, at der er risici forbundet med hjemtagelserne?
»Nej, det er en politisk vurdering. Det kan godt være, at det medfører en sikkerhedsrisiko, at man får en terrorist tilbage i landet. Men folkeretten er jo til for, at der skal være nogle regler for, hvordan vi skal håndtere de her forhold. Vi kan ikke bare sige: ’Det ignorerer vi’. Nej, vi er nødt til at beskytte den pågældende person, og vi har også pligt til at retsforfølge ham, hvis han har begået en forbrydelse i udlandet«, siger professor Frederik Harhoff.
Justitsministeriet vil ikke kommentere Harhoffs vurdering, men henviser til tidligere udtalelser, hvor det har anerkendt, at der er et dilemma mellem national sikkerhed og hjemtagelsernes juridiske aspekt.
Danske politikere trodser Trump: Siger nej til at hjemtage IS-krigereStatsløse jihadister
Retsordfører Naser Khader (K) mener, at Danmark skal tænke ud af boksen.
»Jeg mener, at vi skal skele til det, Storbritannien har gjort. De har gjort nogle af jihadisterne statsløse. De havde ikke andre statsborgerskaber end det britiske«, siger han.
Men det kan vi vel juridisk set ikke? Altså gøre dem statsløse.
»Vi står i en situation, som der ikke rigtig er præcedens for. Jeg tror, at vi skal helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde noget lignende. Nu står vi i en ny situation, hvor vi må spørge os selv: ’Hvad vejer tungest: danskernes sikkerhed eller landsforrædernes retssikkerhed’?
»Storbritannien er et retssamfund og følger de samme konventioner som Danmark, så hvordan kan de gøre det, når vi ikke kan?«.
Hvis valget står imellem juraen og den sikkerhedsmæssige trussel, hvad vejer da tungest?
»Jeg mener, at sikkerheden vejer tungest. Jeg vil gerne have, at vi fratager deres statsborgerskaber. De har vendt ryggen til Danmark, og jeg har ingen problemer med, at man gør dem statsløse«, siger Naser Khader.
fortsæt med at læse
