Københavns børne- og ungdomsborgmester har udtænkt en alternativ plan, der skal skaffe de millioner, som flere og flere børn i fritidstilbuddene koster kommunen. Det drejer sig om et sted imellem 50-60 millioner kroner.
Han vil have ændret loven, så han kan hæve forældrebetalingen, men planen møder modstand: Uddannelsesministeren vil ikke være med.
Så hvem skal betale for, at børnene fortsat har mulighed komme i fritidsordninger, uden kommunen eksempelvis skærer i normeringerne?
Denne hårdknude har fået borgmesteren Jesper Christensen (S) til at tænke i alternative løsninger.
»Jeg vil langt hellere sørge for, at vi kunne fastholde antallet af pædagoger og det serviceniveau, vi har – og så bede forældrene om en lidt højere forældrebetaling – end at skulle gå ud og finde yderligere besparelser«, siger han.
Af den grund har han rettet henvendelse til undervisningsministeren, Merete Riisager (LA), i håb om, at hun vil lave en ligestilling af betalingsrammerne for den såkaldte forældrebetaling.
Det afviser ministeren, idet hun ikke kan se behovet for denne ændring. I et svar til Jesper Christensen skrev hun 18. januar:
»Jeg mener, at en ressourcestærk kommune som Københavns Kommune enten bør kunne prioritere kommunens ressourcer [...] eller benytte mulighederne for at organisere tilbuddene efter reglerne i folkeskoleloven«.
Hvis kommunen følger ministerens råd, kan den nemlig godt hæve forældrebetalingen.
De selvejende institutioner skal ikke kommunaliseres
Men det svar behager ikke Jesper Christensen. Det betyder nemlig, at Københavns Kommune potentielt set er nødsaget til at organisere kommunens fritidstilbud efter folkeskoleloven – en omfattende og juridisk kompliceret omstrukturering ifølge børne- og ungdomsborgmesteren.
Hvorfor er det vigtigt, at de selvejende institutioner ikke bliver kommunaliseret?
»Vi har været glade for, at der i Københavns Kommune har været den mangfoldighed, hvad angår institutioner, som tilfældet er. Jeg synes, at det er rigtig fint, at der er nogle institutioner, der har et andet ideologisk eller indholdsmæssigt værdigrundlag, som sætter farve i nogle af institutionerne sammenlignet med kommunale tilbud«.
De selvejende fritidsinstitutioner bygger ifølge Jesper Christensen på social udvikling og engagement, fordi det er forældre, som sidder i bestyrelserne.
Jesper Christensen vil af den grund gerne have lov til at bibeholde de københavnske institutioner under dagtilbudsloven. Det er ifølge ham tosset, at en lovgivning, der handler om samme fritidstilbud til de samme børn, har forskellige rammebetingelser under to forskellige lovgivninger.
Reglerne er i dag indrettet således, at fritidstilbud, der organiseres efter dagtilbudsloven, kan opkræve 30 procent i forældrebetaling af de samlede udgifter til fritidshjemstilbuddet, hvorimod fritidstilbud, der er organiseret efter folkeskoleloven, kan tage op til 100 procent.
En selvejende institution er finansieret af det kommunale budget, men den er – modsat kommunale institutioner som eksempelvis KKFO’er (Københavns Kommunes Fritidsordning) – drevet af en forældrebestyrelse. KKFO’er, SFO’er og selvejende fritidsinstitutioner er fritidshjem for børn, der har forladt børnehaven.
Vrede forældre: Vi finder os ikke i ferielukningUholdbare differentieringer
I København er alle fritidsinstitutioner efter aftale – for at stille dem lige – organiseret efter dagtilbudsloven. Forældrebetalingen i Københavns Kommune ligger i dag på knap 950 kroner pr. måned, hvilket er »markant under landsgennemsnittet«, der befinder sig på cirka 1500 kroner. Sådan lyder det i Jesper Christensens tredje henvendelse til ministeren, der blev sendt 1. marts.
Jens-Kristian Lütken, der sidder i Børne- og Ungdomsudvalget for Venstre, er ligeledes skuffet over ministerens svar til Jesper Christensen, fordi ministeren fra Liberal Alliance vil bibeholde status quo.
»Det er jo netop at gøre institutionerne kommunale. Det vil vi for alt i verden undgå. Vi vil gerne have noget mere fleksibilitet i reglerne, således at vi har mulighed for at kunne forlange det samme i forældrebetaling, som man kan i alle andre kommuner«, siger han.
BUPL: Skab bedre rammer om det gode børneliv – også efter skoleBrancheforeningen for selvejende organisationer på velfærdsområdet, Selveje Danmark, bakker op om borgmesterens forslag. Her mener man ikke, at det er holdbart, at man har to tilbud, som i princippet skal levere den samme ydelse – fritidstilbud til børn – men som er ulige stillet, hvad angår økonomi.
»Det er problematisk, at man har to forskellige betalingsordninger for den her ydelse. De selvejende tilbud skal hverken have mere eller mindre end resten af den offentlige sektor. De skal dog have det samme økonomiske råderum, som den offentlige sektor, når det kommer til forældrebetaling«, siger branchedirektøren, Jon Krog.
Børne- og ungdomsborgmester: Københavnske forældre skal punge ud for fritidstilbud til deres børnHvem betaler for regningen?
Og hvad med forældrene? Det er dem, der står til at skulle betale mere, hvis Jesper Christensens forslag træder i kraft. Han vil gerne fastholde en kvaliteten på kommunens fritidshjem, hvorfor Merete Riisagers svar efter hans mening er uholdbart.
»Hun siger, at vi har mange penge. Men vi har jo et loft på, hvor mange penge vi må bruge, uanset hvad skattegrundlaget er i København«.
Har du nogen idé om, hvorvidt forældrene er villige til at betale det ekstra?
»Jeg tror, at det vil være blandet. Når vi har pillet ved nogle af de her ordninger vedrørende stramninger omkring feriepasning eller lignende, får jeg faktisk henvendelser fra borgerne, der siger: ’Hvordan kan det være, at I gør sådan? Vi vil gerne betale noget mere for at få en højere kvalitet’«.
Derfor har Jesper Christensen nu allieret sig med flere politikere i Københavns Kommune, der kommer fra såvel Enhedslisten som Dansk Folkeparti, samt Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) og Landsforeningen for socialpædagoger (LFS) for at yde ekstra pres på undervisningsministeren.
Merete Riisager ønsker ikke at komme med en udtalelse til Politiken.
fortsæt med at læse
