Forældre i København skal have langt flere penge op af lommerne, hvis deres børn går på et af hovedstadens fritidstilbud til børn efter skole. Det mener byens børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).

»Vi skal finde penge til de mange nye københavnere, der kommer til byen hvert eneste år. Frem for at vi skal ud at bede institutionerne om at spare yderligere, kan denne løsning skaffe større indtægter«, siger Jesper Christensen.

Samme besked har han sendt i et brev til børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Hvis kommunen skal indkræve flere penge hver måned, skal dagtilbudsloven nemlig ændres. Loven sætter lige nu en grænse for, hvor meget kommunen må kræve, at forældrene lægger hver måned.

På grund af den grænse må kommunen ifølge Jesper Christensen lægge mellem 35 og 70 millioner kroner om året for at finansiere fritidstilbud til de årligt cirka 1.000 børn, der flytter til København. Derfor mener han, at en lovændring er nødvendig.

»Jeg tror, at mange københavnere godt vil betale en lille bitte smule mere, hvis man så omvendt kan undgå at spare helt så meget. Vi er jo i den spændetrøje, at der er et statsligt loft over, hvor mange penge vi må bruge år for år, men vi bliver altså ca. 10.000 nye københavnere. Det betyder, at vi skal klare den samme serviceopgave inden for den samme økonomi, mens der hele tiden er brug for flere børnehaver, vuggestuer og skoler«, siger Jesper Christensen.

Københavnerne betaler mindst

Forældre i København betaler da også væsentlig mindre end familier i landets andre store byer med en egenbetaling på 991 kroner. Forældre i Aarhus betaler 1.551 kroner om måneden for, at deres børn kan gå i fritidstilbud. I Odense betaler de hele 1.969 kroner om måneden.

Det skyldes, at mange fritidstilbud i København hører under dagtilbudsloven, mens det i andre kommuner hører under folkeskoleloven.

Ifølge dagtilbudsloven må forældrebetalingen maksimalt udgøre 25 procent af kommunens samlede udgift.

Derfor mener Jesper Christensen også, at det er »rimeligt«, at København også får mulighed for at sætte taksten op – dog stadig med mulighed for friplads til børn af forældre, der tjener allermindst.

»Vi kunne godt organisere fritidshjem efter folkeskoleloven som i andre kommuner, men det ville kræve et kæmpe administrativt arbejde, at folk skulle ansættes nogle andre steder, end de er i dag. Det ville give et omfattende bureaukrati, der ville være langt større end en lovændring. Og så synes jeg, det er underligt, at der skal være den forskel i takststyringen. Har man organiseret det efter det ene område, kan man nærmest frit opkræve, og på det andet område er det meget reguleret. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis der var de samme rammebetingelser«, siger han.

For at stille alle forældre lige er taksten på fritidstilbud i København den samme – uanset hvilken lov de er organiseret efter. Så hvis loven ændres, vil København hæve taksten i alle kommunens fritidstilbud til børn efter skole.

fortsæt med at læse

Forældre takkede nej til kæmpe-sfo'er ved demonstration på Rådhuspladsen