Da den 32 år gamle og ikke særlig høje, men slanke og muskuløse Kenni Christensen med det krøllede ansigt, det sårbare sind og det røde hår en dag i april passerede de to udrangerede campingvogne, der flankerer grusvejen ned til Corona Camping ved Borup på Midtsjælland, var hans liv i en elendig forfatning.
Hans mor havde drukket sig ihjel, og hans far, der stadig lever, er alkoholiker. Kenni Christensen er gået ud af 9. klasse og har en uddannelse som erhvervsfisker. Det meste af sit liv har han arbejdet som fisker eller som jord- og betonarbejder, men lige nu er han ansat som bådebygger på et værft.
»Jeg har altid haft arbejde. Det er jeg god til. Det er mere, når jeg falder i, så sejler hele lortet. Jeg hader mig selv, når jeg drikker, men det smager så godt. Det er det, der er så svært«.
Han har også røget for meget hash og været indlagt på psykiatriske afdelinger for mange gange, og fra 2012 til slutningen af 2018 levede han i et dramatisk forhold, der ødelagde ham og hans kæreste. 1. januar i år blev han så indsat i Jyderup Statsfængsel, fordi han havde kørt for stærkt for mange gange og ikke havde respekteret, at hans kørekort var taget fra ham.
