Jeg synes, det mest skræmmende er de børn, der har trukket sig ind i sig selv, og som har affundet sig med at sørge for sig selv. Sådan: ’Jeg skal selv finde ud af at finde min kop og sætte mig her og spise min mad’. De har vænnet sig til, at de ikke skal forvente noget. Det er faktisk der, vi er. Og det er et meget skidt sted at være«, siger Johnny Skott.
Han er far til Anton, der går i børnehave i Unoden i Viborg. En daginstitution, der gennem de seneste to uger har placeret en hylende mavepuster i flæsket på os alle sammen.




























