Når et større antal betjentes sagsbehandling i Rigspolitiets nationale udlændingecenter i Nordsjælland skal overtages af civile sagsbehandlere, kan det svække kontrollen med udenlandske indrejsende.
Det mener Politiforeningen i Udlændingecenter Nordsjælland, UCN, efter at de er blevet varskoet om, at op mod 70 betjente i afdelingen skal flyttes til andre politiopgaver, fortæller formanden for UCN’s politiforening, Jonas Holdgaard.
»Vi mener, at der opstår en sikkerhedsrisiko, hvis man opgiver den røde polititråd med dokumentation og efterforskning af asylansøgere, som politiet i UCN har udviklet gennem flere år«, siger Jonas Holdgaard.
Overflytningen af betjente sker som følge af en omfordeling af opgaver på udlændingeområdet fra Justitsministeriet til en civil faggruppe under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som formelt trådte i kraft 16. september.
Når en udlænding søger asyl i Danmark, bliver vedkommende mødt af politipersonale i Center Sandholm allerede ved den indledende registrering. Det er også betjente, som håndterer sagen, når der i den anden ende er givet afslag, og der skal ske hjemsendelse.
Jonas Holdgaard har svært ved at se, at opgaverne kan overdrages til civile personer, som er uden politimyndighed og magtbeføjelser.
»Hele vejen gennem processen opstår der situationer, hvor der skal bruges politimyndighed. For eksempel når der skal tages fingeraftryk, beslaglægges dokumenter og mobiltelefoner eller ransages bagage for at fastslå identitet og hjemland«, siger politiformanden.
Der kan også være mere alvorlige situationer, påpeger han.
»Vi sidder også ansigt til ansigt med personer, som kan være dybt kriminelle eller måske til fare for statens sikkerhed. Der er tale om en afdeling med erfarne betjente, som gennem mange år har oparbejdet ekspertise i at håndtere og efterforske den slags«, siger Jonas Holdgaard.
Ifølge Politiforeningen har Rigspolitiet meldt ud, at man vil flytte 70 af de omkring 120 fortrinsvis civilklædte betjente, der er ansat i UCN, som har station på Birkerød Kongevej i Nordsjælland.
Hvem skal transportere?
Rigspolitiet ønsker ikke at bekræfte det endelige antal betjente, men justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i et svar fra 28. oktober til Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, at de betjente, »som er omfattet af de ressortoverførte udlændingeopgaver«, vil blive overflyttet til andet arbejde.
Manøvren blev varslet i september af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
»Det drejer sig om arbejdsopgaver på asylområdet og om opgaverne forbundet med udsendelse og frivillig hjemrejse. Det vil dog fortsat være politiets opgave at gennemføre tvangsmæssige udsendelser«, skriver ministeriet.
Det er uklart, hvor regeringen nøjagtigt vil trække grænsen mellem civile sagsbehandleres opgaver og politiets. Ombudsmanden har tidligere fastslået, at politiet deltager ved alle udsendelser.
Enhedslistens Rosa Lund har spurgt udlændinge- og integrationsministeren om transporter af udlændinge til ambassadefremstillinger og frivillig udrejse, der hidtil har været varetaget af politiet, fremover skal udføres af medarbejdere i Udlændingestyrelsen eller af private operatører.
Ifølge Mattias Tesfaye er der iværksat et arbejde med at fastlægge den praktiske fordeling af opgaverne.
»Indtil det arbejde er afsluttet, finder jeg ikke anledning til at kommentere fordelingen af de forskellige opgaver«, svarer ministeren.
Netop samarbejdet med ambassader og myndigheder i andre lande har politiformand Jonas Holdgaard fra UCN svært ved at se videregivet til andre.
»Vi har gennem mange år fået gode relationer til ambassader og myndigheder i de respektive lande, hvilket skaber grundlag for at kunne gennemføre udsendelserne«, siger han.
Der er dog funktioner i sagsbehandlingen, som civile kan overtage, påpeger Jonas Holdgaard. Det er sket med en del af de motivationsfremmende samtaler med udlændinge.
»Det klarer de rigtig godt. Problemet opstår, når situationen kræver politimyndighed«, siger han.
Ifølge Politiforeningen drejer det sig også om adgang til nationale og internationale politisystemer og kriminalregistre, at hente og bringe afviste udlændinge i fængsler, eller hvis der skal anvendes magt, hvis en udlænding forsøger at undslippe en frivillig hjemrejse.
»Har man så tænkt sig at rekvirere en politipatrulje? I min verden er det utænkeligt, fordi patruljerne næppe har tid eller erfaring med området. Det virker, som om man politisk træffer en beslutning og så først bagefter undersøger, om det overhovedet kan lade sig gøre«, mener Jonas Holdgaard.
Ministre skal forklare sig
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har indkaldt justitsminister Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til et samråd om sagen.
»Omlægningen skal gennemføres til januar, og ingen ved tilsyneladende, hvad der er op og ned i det her, og hvordan vi sikrer, at opgaverne bliver løst betryggende fremover«, siger Peter Skaarup.
Mener du, at der er en sikkerhedsrisiko forbundet med omlægningen?
»Det siger medarbejderne, og det har jeg ikke grund til at mistro. Vi skal ikke have en situation, hvor vi lemper adgangen til Danmark, og selv om det ikke er tankegangen bag beslutningen, kan det hurtigt blive situationen«, mener han.
Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, kræver ligeledes en afklaring af, hvad ressourceomlægningen handler om.
»Politiet mangler ressourcer og skal ikke rykkes rundt til symbolpolitiske løsninger som mere grænsekontrol. Jeg vil have afklaret, hvad det er, regeringen prøver at løse i stedet for at lytte til politifagligheden«, siger hun.
fortsæt med at læse
