Yderst fornuftigt«. Sådan betegner professor i klinisk mikrobiologi, overlæge Niels Høiby fra Københavns Universitet statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at Danmark er klar til i endnu højere grad at lukke normaliteten ind i hverdagen snart.
Det sker, efter at en rapport fra Statens Serum Institut onsdag redegjorde for, at langt flere aktiviteter i Danmark kan genoptages, uden at antallet af indlagte kommer til at eksplodere.
Det var i kølvandet heraf, statsministeren onsdag aften udtalte, at hun var klar til at lade de store skoleelever, der nu undervises hjemme ved spisebordet, komme tilbage i skole med deres kammerater. Om end under anderledes restriktive forhold end tidligere.
Mette Frederiksen var klar til, at restauranter og cafeer igen kan have gæster, og at de lukkede storcentre kan åbne igen. Hvordan den præcise plan for genåbning kommer til at se ud, bliver meldt ud torsdag efter forhandlinger med Folketingets partier, men allerede nu mener eksperter, at der er rimelighed i at lempe flere dele af samfundet tilbage mod en form for normalitet.
»Man skal efterhånden være meget uheldig for at møde en smittet, og hvis man gør, så har vi nu testkapaciteten til, at alle med symptomer kan blive testet, så man kan opsøge kontakter, der så kan gå i karantæne. Vi står i en helt anderledes situation end bare i marts måned. Jeg synes, det er yderst fornuftigt, det, de gør. Jeg støtter det virkelig«, siger professor Niels Høiby.
Han siger, at danskernes måde at opføre sig på har »ændret sig totalt«, og at holder man god hygiejne og god afstand, så er »risikoen meget lille«.
»Alle er klar over, at det er en farlig sygdom for svage mennesker. Men de udsatte, de passer bedre på sig selv, og vi andre kan bidrage ved at lade os teste ved de mindste forkølelsessymptomer, så vi kan opspore smittekæder. På den måde bliver det svært at overføre smitten«, siger han og tilføjer: »Jeg tror ikke, at smittekæden eksploderer af det her«.
Det er tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith helt enig i.
»Jeg tænker, at det er klogt«, siger hun. »Vi kan ikke blive ved med at leve sådan her. Vi bliver nødt til at komme ud i samfundet«.
Else Smith siger, at hun ikke kan forestille sig andet, end at bliver danskerne ved med at forholde sig fornuftigt til afstand og hygiejne, så »vil det her ikke være benzin for virus«.
Når hun ser på Statens Serums Instituts tal for smitte, så »ser det til trods for stor usikkerhed ud til, at vi ligger meget lavt i smittespredning«.
Den usikkerhed, hun omtaler, er blandt andet, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved, præcis hvor meget der lukkes op. Statens Serum Institut har opstillet 11 forskellige scenarier for genåbning og har regnet på, hvad det betyder at åbne i forskellige kombinationer, og hvis danskerne slækker mere eller mindre på hygiejne og afstand.
»Alt det her sker under den forudsætning, at vi overholder hygiejnen. Det var også en god idé for både fem og otte år siden«, siger hun. »I det daglige skal vi være lidt mere hygiejniske, men så mener jeg også godt, at man kan tillade sig at ses som familie med den lille risiko, der er ved det. Hvis man helt basalt holder sig til god håndhygiejne, hoster i ærmet og holder sig fra andre, hvis man er syg, så mener jeg godt, at vi kan åbne rigtig meget«, siger hun.
»Og hvis man er sund og rask og ikke har fået gjort det endnu, så synes jeg, man skal få krammet sine børnebørn«, siger den tidligere direktør, der fortæller, at hun selv har stor glæde af kram fra det barnebarn, hun passer i denne tid.
Som baggrund for genåbningen ligger blandt andet det såkaldte smittetryk.
Meget forsimplet betyder det, at ligger smittetrykket på 1, smitter 100 personer 100 personer, ligger det på 1,1, smitter 100 personer 110 personer, ligger det på 0,9, smitter 100 personer 90 personer. Tallet er altså en indikator for, om virus breder sig eller er aftagende.
At regne tallet ud er en kompliceret affære, men vi kan godt tillade os at stole på tallene fra Statens Serum Institut, siger professor i statistik ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen.
»Det er meget komplicerede modeller, der giver et billede af det umiddelbare smittetryk her og nu. Der indgår en lang række parametre, såsom hvor smitsom sygdommen er, vores kontaktmønstre, hvor meget vi bevæger os rundt, og hvor lang tid epidemien har kørt. Med de forbehold, Statens Serum Institut tager i deres beregninger, så mener jeg godt, at vi kan stole på tallene«, siger hun.
fortsæt med at læse
