Formodede bandemedlemmer kan risikere næsten tre års varetægtsfængsling i sag, som er udsat til næste år. Juraprofessor advarer mod lang retsbehandling.


Varetægtsfængsling i bandesag trækker ud: »På kant med menneskerettighedskonventionen«, lyder det

Politiet er til stede ved Haraldsagade i København efter et skyderiet med en AK47 mod et rivaliserende bademedlem 19. september 2018.  Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Politiet er til stede ved Haraldsagade i København efter et skyderiet med en AK47 mod et rivaliserende bademedlem 19. september 2018. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I alt 22 skud fra en AK47 er en af ingredienserne i en omfattende retssag mod en gruppe på 14 mænd med tilknytning til bandemiljøet, som er udsat til næste år.​

Dermed risikerer 11 af de 14 tiltalte at få forlænget deres varetægtsfængsling i en samlet periode på helt op til 2 år og 8 måneder. De fleste af de tiltalte blev anholdt tilbage i september 2018.

Sagen blev afbrudt efter 21 retsmøder, da coronanedlukningen af Danmark blev en realitet 13. marts. Nu har byretten i København så udskudt en genoptagelse af sagen til 25. januar næste år. Sidste retsmøde skal efter byrettens plan finde sted 29. april 2021.

I sin begrundelse for udsættelse henviser retten blandt andet til, at Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at »ferie så vidt muligt skal afvikles i juli«. Det fremgår af retsbogen fra rettens møde om sagens tidsplan, som Politiken har fået indsigt i.

Den lange udskydelse får flere af sagens forsvarere, heriblandt advokat Rolf Gregersen, til åbent at kritisere byrettens disposition.

»Jeg mener, at det decideret er på kant af menneskerettighedskonventionen, at sagen udstrækkes så langt, og især hvis man fortsat varetægtsfængsler«, siger han.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, som repræsenterer to tiltalte i sagen, siger, at det »nærmer sig en helt ny rekord«, hvis klienterne skal sidde indespærret så længe uden dom.

Han vil i lighed med andre af sagens forsvarere kære byrettens udskydelse af sagen til landsretten med krav om, at retten finder en anden løsning eller løslader de tiltalte. Her er det bemærkelsesværdigt, at anklagemyndigheden også allerede har kæret byrettens beslutning. Det bekræfter specialanklager Laura Birch fra Københavns Politi.

Ofrer noget af ferien

Michael Juul Eriksen forklarer, at anklagemyndigheden på baggrund af forsvarernes forslag havde udarbejdet en ny tidsplan, hvor man havde fundet plads i alle aktørers kalendere til ti retsdage fordelt over to weekender i juni samt seks hverdage i juli.

»Her kunne vi så i det mindste få afklaret selve skyldspørgsmålet, så klienterne vidste, hvor de stod. Så kunne vi have fundet tid til selve strafudmålingen, som mere er et teknisk spørgsmål, senere«, siger advokaten.

Han henviser til, at Domstolsstyrelsen også har henstillet til en »fleksibel« genåbning af retssystemet, samt at sager kan planlægges uden for normal åbningstid.

»Forsvarerne vil gerne ofre noget af deres ferier på at få sagen afviklet. Vi finder tid i juni og juli, og jeg er forbløffet over, hvorfor man så ikke fra domstolens side vil udvise fleksibilitet. I stedet, synes jeg, gør man det hele værre«.

Ifølge retsbogen fra Københavns Byret påpeger sagens tre dommere også, at tidsplanen ikke »giver mulighed for en rimelig og forsvarlig afvikling« af den sidste del af sagen.

Der er tale om en omfattende sag med 10 forsvarsadvokater og et 22 sider langt anklageskrift, som omhandler tyveri, våbenbesiddelse og flere drabsforsøg mod en gruppe rivaliserende bandemedlemmer. Der er mere end 30 planlagte retsmøder i sagen, som blev indledt i december 2019.

I sagen skal 6 nævninge, almindelige danskere, være med til at fælde dom, og det giver sagen en særlig betydning, understreger Michael Juul Eriksen, som sammenligner den med en supertanker, der er vanskelig at bremse.

»Der er forskel på, om en sag kører kontinuerligt over et år og så til et kæmpe afbræk, hvor ikke mindst nævningene kommer fuldstændig væk fra sagen. Der er rejst tiltale for en række drabsforsøg i banderegi, og derfor er der meget høje straffe på spil. Det er helt katastrofalt, hvis nogen skulle blive fejlagtigt dømt«, siger han.​

Juraprofessor Eva Schmidt, som er ekspert i retspleje, deler bekymringen for, at nævningene skal væk fra sagen i længere tid.

»De kan have svært ved at huske, hvad der egentlig foregik ved de første retsmøder, og dermed have vanskeligt ved at nå frem til et retfærdigt resultat«, siger hun.

Eva Schmidt advarer generelt imod, at sager trækker ud i lang tid.

»Jeg vil navnlig sige, at det er kedeligt, at man ikke kan få skyldsspørgsmålet afgjort inden for en tidsramme. Det er klart, at vi er i en ganske speciel situation på grund af corona. Ting skal vejes op mod hinanden. Men man må ikke glemme, at så længe de tiltalte ikke er dømt, er de i princippet uskyldige, og så er det meget lang tid at holde dem indespærret«.

På et retsmøde onsdag vil forsvarerne kræve klienterne løsladt. Advokat Michael Juul Eriksen har adviseret retten om, at han vil begære, at sagen skal gå om. Andre forsvarere oplyser, at de overvejer det samme.

Frank Hvilsom

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her