Når man anmelder en forbrydelse til politiet, bør man kunne forvente respektfuld og imødekommende behandling af de betjente, man møder. Men langtfra alle anmeldere har den oplevelse.
For første gang har Rigspolitiet undersøgt, hvor tilfredse folk, der har anmeldt tyveri, vold eller voldtægt, er med politiets arbejde. Den viser, at hver femte anmelder er utilfreds med politiets håndtering af deres sag.
»Tallene er for dårlige, og jeg håber, at alle vil se det her som et problem«, siger retsordfører Jeppe Bruus (S).
Undersøgelsen viser, at kun 6 ud af 10 er tilfredse med politiets arbejde. Hvis man dykker længere ned i tallene, viser det sig, at mere end hver tredje, der anmelder et voldsovergreb, er utilfredse med politiets håndtering. Værst står det til med voldtægtsofre. Her er det knap halvdelen, der er utilfredse med den behandling, de fik hos politiet.
Da rapporten er den første af sin slags, er der ikke et sammenligningsgrundlag, og derfor kan man ikke sige, om utilfredsheden er steget eller faldet.
»En del af forklaringen kan muligvis være, at undersøgelsen er lavet i en periode, hvor de opgaver, politiet skal varetage, er vokset meget. Vi har ikke et ekstra hold af politifolk, man kan sætte ind. Derfor kan vi for eksempel ikke bruge flere hundrede mand på at terrorsikre Folkemødet, uden at der om mandagen er færre hænder på lokalafdelingerne«, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.
Politi har mangel på empati
Der bliver i rapporten lagt vægt på, at betjentene, der modtager anmeldelsen, udviser mangel på empati, imødekommenhed og forståelse for anmelderen, mens 22 procent angiver, at de oplever, politiet ikke tager deres anmeldelse alvorligt.
»Det her understøtter i den grad situationens alvor. De mennesker, der oplever de mest indgribende forbrydelser, oplever den dårligste kontakt med politiet. Det er meget utilfredsstillende. «, siger Rosa Lund, der er retsordfører for Enhedslisten, og mener, at det var en fejl, da man i sin tid forkortede politiuddannelsen fra 3 til 2 år. .
Netop nu er hun og de andre støttepartier i forhandlinger med justitsministeren om en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Den skal forbedre forholdene for voldtægtsofre, fra de anmelder en voldtægt, til der falder dom. Lovforslaget skulle have været fremlagt i sidste uge, men forhandlingerne er fortsat i gang.
Både Enhedslisten og SF er klar med forslag til forbedringer af den nuværende procedure hos politiet.
»Vores mål er, at der altid skal være en særligt uddannet betjent til stede under en voldtægtsanmeldelse. Derudover vil vi gerne have at alle dommere, der skal dømme i voldtægtssager, også skal gennemføre et specielt kursus«, siger Rosa Lund (Ø).
Hos SF mener man også, at der er brug for personale, der er specialuddannet. De siger, de vil arbejde for at skabe en enhed, der skal tage sig af alle kontaktovergreb.
»Politiet er de første, ofrene møder. Derfor er det også altafgørende, at politiet er klædt ordentligt på og har den rigtige viden og uddannelse, der skal til for at tage imod voldtægts- eller voldsofre«, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF.
Hos Venstre ønsker man, at det er Rigspolitiet selv og ikke Christiansborg, der skal komme med udspil til nye retningslinjer og handleplaner. Dog skaber tallene bekymring, siger Preben Bang Henriksen, der er formand for Folketingets Retsudvalg:
»Tallene overraskelser og skuffer mig. Alle borgere skal kunne føle sig trygge ved at gå til politiet. Det må absolut ikke ende i, at man fravælger at anmelde en kriminel handling, fordi man mangler tillid til politiet«.
Hos Rigspolitiet anerkender man, at især tallene på voldsofre og voldtægtsofre er bekymrende. Thorkild Fogde giver travlhed en del af skylden for de høje tal, men medgiver også, at der kan være en kommunikationsbrist mellem anmelder og betjent:
»Der er noget, der tyder på, at dialogen omkring en voldtægtsanmeldelse ofte går galt, og derfor skal kommunikationen forbedres. Den afhørende politibetjent skal jo ikke involvere ofret i sin professionelle vurdering. I første faste skal man først og fremmest lytte og ikke tale«, siger han.
Kritikken af politiets håndtering af voldtægtssager er ikke ny. Voldtægtsofre har løbende også her i avisen stået frem med personlige beretninger om dårlige oplevelser i retssystemet. I 2018 udkom Amnesty International med en rapport, der underbygger kritikken.
»Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det er at skulle anmelde en voldtægtssag i første omgang. Så duer det jo ikke, hvis ofret bagefter sidder med en ubehagelig følelse. Vi er optagede af at finde og retsforfølge gerningsmænd, men mødet med borgerne skal altid være en prioritet«, siger Thorkild Fogde, der vil drøfte den nye undersøgelse med politidirektørerne og snakke om, hvordan man forbedre håndteringen af voldtægtssager på de enkelte afdelinger.
fortsæt med at læse
