Han er blevet kaldt den smilende morder. Dømt for et mord på en ung pige på Fanø og en række påsatte brande i slutningen af 1980’erne er nu afdøde Erik Solbakke Hansen den dansker, der officielt har flest ofre på samvittigheden.
Men manden med en IQ på 69, svarende til et otteårigt barn, blev dømt uden bevisførelse, og det får nu flere pensionerede politiefterforskere til at sætte spørgsmålstegn ved, om Erik Solbakke Hansen virkelig begik forbrydelserne.



























