Menneskesynet og de faglige kompetencer blandt personale på landets plejehjem var en af årets største velfærdsdebatter. Har den rykket noget? Og hvad stiller man op som pårørende, hvis man stadig er i tvivl om, hvorvidt ens nærmeste er udsat for omsorgssvigt, spørger Christina Damgaard Andersen. Hun mistede sin far i foråret efter en ulykke på et demensplejehjem i Vejle Kommune.

Ulykke på plejecentret: Niels Otto Andersen sad fastklemt på sit badeværelse. Efter få dage døde han

Niels Otto Andersen elskede at løbe. Han løb ofte ture med sine døtre eller – som her – med sin hustru Lillian Andersen (tv) i skoven eller ved vandet. Foto: Privatfoto
Niels Otto Andersen elskede at løbe. Han løb ofte ture med sine døtre eller – som her – med sin hustru Lillian Andersen (tv) i skoven eller ved vandet. Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

En sommermorgen i juli i år læser 43-årige Christina Damgaard Andersen et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad. Læserbrevet gør hende vred. Dagen forinden har TV 2 vist en dokumentar om svigt af to plejehjemsbeboere med demens på Kongsgården i Aarhus og Nyvang i Randers, og pårørende i hundredvis har efterfølgende henvendt sig til medier, organisationer og politikere for at fortælle om svigt og forråelse i ældresektoren.

Det er formanden for seniorudvalget i Vejle Kommune, der skriver læserbrevet, hvor der står:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her