Efter 15 triste og gråmelerede minutter på Folketingets talerstol var det, som om statsminister Mette Frederiksen vågnede op midt i sin egen åbningstale, da hun sagde ordet »Motalavej« – boligområdet i Korsør, der har været plaget af uro med rod i en konflikt mellem to familier med udenlandsk baggrund.
Efter en tam og lidt selvrosende revy over coronakrisen kunne man pludselig mærke statsministerens hjerte slå og høre stemmen få glød, da hun nåede til opgøret om kriminalitet blandt indvandrere: »Unge mænd, som tager andres frihed, stjæler børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned – og efterlader et langt spor af utryghed«.


























