Studie tyder på større risiko for børneleukæmi på landet

Børn af mødre, som under graviditeten har boet midt i et intenst dyrket landbrugsområde, hvor der bruges sprøjtemidler, har omkring dobbelt så stor risiko for at udvikle børneleukæmi som gennemsnittet, viser en undersøgelse af 9.362 børn i Danmark. Men undersøgelsen kan ikke fastslå, om der er en sammenhæng mellem brugen af sprøjtemidler og det øgede antal tilfælde af børneleukæmi.

Det fastslår lederen af undersøgelsen, seniorforsker, ph.d. Mary H. Ward fra det amerikanske National Cancer Institute, i en mail til Politiken.

»Studiet viser en forbindelse mellem gravides nærhed til landbrugsafgrøder, som er blevet sprøjtet under deres graviditet, og risikoen for børneleukæmi hos de børn, der bliver født. En forbindelse er ikke ensbetydende med en årsagssammenhæng«, fortsætter Mary H. Ward og tilføjer, at det var undersøgelsen heller ikke designet til at vise.

Da de foreløbige resultater af undersøgelsen blev præsenteret ved en konference i USA for to år siden, indkaldte daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) Folketingets Miljøudvalg til en orientering om sagen, og der blev nedsat en arbejdsgruppe i ministeriet til at følge resultaterne.

Ni sprøjtemidler indgår i undersøgelsen. Ved præsentationen i 2018 blev det øgede antal tilfælde af børneleukæmi kædet sammen med fire af disse midler. I den endelige udgave af undersøgelsen, som nu er offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Environment International, står der imidlertid, at dette sammenfald ikke er statistisk signifikant.

Forsker: Behov for flere studier

Efter offentliggørelsen af artiklen har Miljøstyrelsen fået undersøgelsen vurderet af fagfolk fra DTU Fødevareinstituttet og konkluderer på den baggrund, at undersøgelsen ikke til »fører til ændring i de eksisterende godkendelser af pesticider, da den samlede vurdering heraf var ’lav pålidelighed’«, og kun undersøgelser af høj pålidelighed kan anvendes direkte i reguleringen af pesticider, hedder det i et svar til Folketinget.

Vurderingen skyldes blandt andet, at der er stor usikkerhed om de mængder af sprøjtemidler, som de gravide kvinder blev udsat for, fordi mængden blev beregnet og ikke målt.

Mary H. Ward bekræfter, at det netop er usikkerheden om den mængde sprøjtemidler, der er anvendt, kombineret med det overordnet lave antal tilfælde af børneleukæmi, som er »hovedårsagerne til usikkerheden om den forøgede risiko for leukæmi, som vi observerede«.

Derfor er der behov for yderligere undersøgelser blandt større grupper og dermed flere tilfælde af børneleukæmi »for at kaste lys over risikoen for børnecancer blandt mennesker, der lever i landbrugsområder«, skriver Mary H. Ward. Hun nævner samtidig muligheden for at få mere præcise data for brugen af sprøjtemidler fra de sprøjtejournaler, som danske landmænd har været forpligtet til at føre siden 2011.

Undersøgelsen omfatter børn født 1996-2003, som er blevet fulgt til og med 2014. Blandt de godt 9.300 børn i undersøgelsen blev 61 ramt af børneleukæmi.

Fra dansk side har blandt andre professor, overlæge dr.med. Sjurdur F. Olsen, Statens Serum Institut, deltaget i undersøgelsen. Han mener også, at resultaterne er for usikre til at kunne anvendes i praktisk forebyggelse.

Men han fremhæver, at undersøgelsen repræsenterer vigtig metodeudvikling, »idet vi under anvendelse af de særlige muligheder herfor i Danmark har kunnet inddrage og sammenstille data, som ingen har kunnet tidligere«, som han udtrykker det i et mailsvar til Politiken. Samtidig har undersøgelsen ført til nye hypoteser, som vil blive testet i nye undersøgelser.

»Begge dele er meget vigtige for dette forskningsfelt«, fortsætter han.

Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen, som selv arbejder med befolkningsundersøgelser, mener, at den mulige sammenhæng mellem brug af pesticider og udvikling af børneleukæmi bør undersøges yderligere.

»Jeg er enig i, at man hverken kan be- eller afkræfte en årsagssammenhæng. Men studiet påpeger en risiko. Og ud fra forsigtighedsprincippet og den viden, vi har fra blandt andet celle- og dyreforsøg, kan man argumentere for, at der er et problem særlig med udsættelse for pesticider under graviditet. Derfor bør man gøre noget mere for at få det afklaret«, siger hun.

Ud over mere præcise data om forbruget af sprøjtemidler i et givet område kunne for eksempel målinger af pesticidrester i blod og urin hos gravide kvinder også give et tydeligere billede.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at forskerne bag undersøgelsen har oplyst, at de vil arbejde videre med en udvidelse af undersøgelsen. Ministeriet vil fortsat følge sagen tæt.

fortsæt med at læse

S udsætter forbud mod sprøjtegifte, der mistænkes for at give børn kræft