Det er en historisk mulighed. Da vi nu alligevel har vænnet os af med at se folk og gå ud om aftenen, så kan vi vel også tage luften ud af det her med værtindegaven.
Der var engang, vi ikke alle sammen gik rundt med lammelser i underansigtet efter at have været pakket ind i klamme omslag hele dagen. Der var engang, hvor dem, man talte med, ikke var pixilerede, og hvor de ikke skrattede og lød, som om de sad og holdt sig for næsen.




























