0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

Ilknur Kekec Coban er 29 år. Hun er født og opvokset i DK, men fik først statsborgerskab sidste år.

Hun er født og opvokset i Danmark. Men manglende viden om Olsen-banden forhindrede hende i at blive dansker

Lang og besværlig vej til statsborgerskab øger unges fornemmelse af fremmedgørelse, viser ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

FOR ABONNENTER

Dengang Ilknur Kekec Coban var 11 år, trak hendes forældre hende hjem fra en fodboldklub i Taastrup, fordi de ikke mente, at fodbold var for piger.

Men hun ville spille fodbold. I stedet trænede hun så med drengene i frikvartererne, indtil hun to år senere fik et tilbud fra fodboldklubben Høje Tåstrup Idrætsforening (HTI) om at blive frivillig træner.

»Jeg sagde ja. Jeg ville gerne bryde barrieren, at fodbold ikke er for piger, og jeg var meget nysgerrig på, hvad foreningslivet egentlig var for noget«, fortæller hun, mens hun viser rundt på HTI’s fodboldarealer.

Hun begyndte at opsøge de piger, som hun vidste også gerne ville spille fodbold. Tog hjem til deres forældre for at skabe tillid i det bredt sammensatte boligområde, som blandt andre bestod af pakistanske, kurdiske, tyrkiske, polske, albanske og arabiske familier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce