Alarmoperatøren ved Hovedstadens Beredskab måtte lægge røret på, da et forældrepar ringede efter hjælp, fordi deres barn var holdt op med at trække vejret.
Det fortæller fællestillidsrepræsentant for medarbejderne i første led på 112, Andreas Keil fra Hovedstadens Beredskab, til Berlingske:
»Vi måtte lægge på, fordi der ikke kunne skabes kontakt til regionens vagtcentral trods flere forsøg. Vi ringede til vagtlederen på regionens 112-vagtcentral, så der kunne sendes en ambulance uden om den normale procedure. Men vi kan stadig blive nødt til at lægge på, så vi ikke selv blokerer telefonlinjen. Så vi måtte lægge på vel vidende, at de havde et barn med potentielt hjertestop«, siger Anders Keil til Berlingske.
Med hjælp fra 30 tidligere og nuværende medarbejder med tilknytning til 112-beredskabet i hovedstaden, har Berlingske fremlagt tal for 29 døgn de seneste tre måneder, der viser, at der var mindst 2.482 mistede opkald i perioden.
De mistede opkald betyder, at borgere der ringer 112 ikke går direkte igennem til en sundhedsfaglig medarbejder. Når Hovedstadens Beredskab modtager opkald, skal de i første omgang vurdere, om der er behov for at viderestille til politi, brandvæsen eller ambulance i regionens 112-vagtcentral. Det er i denne viderestilling, at de mistede opkald opstår på grund af kø på linjen.
»Det ser jo underligt ud, og jeg spørger også mig selv, hvad der er op og ned. Jeg vil gerne starte med at sige, at når man står i en alvorlig situation og ringer 112, så skal man have en tillid til, at man selvfølgelig kommer igennem og får den kompetente hjælp. Det giver sig selv. Tillid er afgørende her«, siger den politiske chef i Region Hovedstaden, formand for Regionsrådet Lars Gaardhøj angående de mistede opkald til Politiken.
Du kan læse interviewet med Lars Gaardhøj her.
fortsæt med at læse
