I august 2020 rettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne en historisk hård kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det uafhængige tilsynsorgan mistænkte spiontjenesten for uretmæssigt at have indhentet og videregivet »en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«. Samtidig mente tilsynsmyndigheden, at den var blevet spist af med »urigtige oplysninger«, og at FE uberettiget havde behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.
Der var tale om historisk hårde anklager – som nu alle bliver hældt lodret ned ad brættet af en uafhængig undersøgelseskommission med tre landsdommere i spidsen.
Det seneste år har FE-kommissionen gransket det samme materiale, som tilsynet byggede sin kritik på. Kommissionen har også inkluderet andet relevant materiale, og konklusionen er klokkeklar:
»Efter undersøgelsen har kommissionen fundet, at der heller ikke er grund til at rejse kritik – hverken i forhold til tjenesten eller til de førnævnte fem personer«, skriver FE-kommissionen i et uklassificeret notat med henvisning til fem ledende medarbejdere fra spiontjenesten, som har været hjemsendt siden sagen begyndte.
Der er tale om den daværende chef for FE, Lars Findsen, tidligere departementschef Thomas Ahrenkiel og tre andre FE-medarbejdere.
De pågældende har fået lagt deres karrierer i ruiner på grund af sagen. Nu er de pure frikendt af FE-kommissionen, og derfor er der ikke længere noget til hinder for, at de igen indtræder i deres gamle jobs, skriver Forsvarsministeriet i en pressemindelse.
Thomas Ahrenkiel var på tidspunktet for hjemsendelsen udpeget som ny ambassadør i Tyskland, men flyttebilerne blev afbestilt, og Ahrenkiel måtte vinke farvel til ambassadørposten. Nu kan han alligevel blive »ambassadør i det omfang«, han ønsker det, skriver Forsvarsministeriet.
Thomas Ahrenkiel forlod i efteråret sin stilling i Udenrigsministeriet for at blive europæisk direktør for det internationale konsulent- og rådgivningsfirma Macro Advisory Partners ApS. Politiken arbejder på at få en kommentar fra ham i lyset af kommissionens konklusion.
Ingen kritik
FE-kommissionen har det seneste år udført sit arbejde i dybeste hemmelighed på Svanemølle Kaserne i København, og ikke engang kommissoriet er offentligt tilgængelig. Kommissionens rapport er blevet udleveret til medlemmerne af folketingets kontroludvalg. Den vil ikke blive offentliggjort, fordi den indeholder klassificerede oplysninger, men i en fire sider lang sammenfatning løfter kommissionen en flig af sløret for, hvad den har undersøgt.
Sagens omdrejningspunkt er oplysninger fra en whistleblower, som i 2019 gik til Tilsynet med Efterretningstjenesterne med sin mistanke om, at FE gennem et tophemmeligt samarbejde med den amerikanske overvågningstjeneste NSA bidrog til uretmæssig overvågning. Tilsynet afleverede i august 2020 en redegørelse i fire bind til Forsvarsministeriet, og tilsynets vurdering af materialet fik ministeren til at hjemsende de ledende medarbejdere.
Anklagerne i tilsynets redegørelse var historisk hårde: Ikke alene mente tilsynet, at FE gennem flere år at have forholdt afgørende oplysninger for det tilsyn, som er sat i verden med at holde øje med spiontjenesten. Samtidig mente tilsynet, at centrale dele af spionvæsnets indhentning risikerer at føre til uberettiget overvågning af danske statsborgere.
FE-kommissionen har undersøgt både anklagen om tilbageholdte oplysninger og om uberettiget overvågning af danskere. I begge tilfælde afviser kommissionen anklagerne.
»Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven«, skriver kommissionen om den påståede indhentning af oplysninger, og de tre landsdommere konkluderer også, at FE løbende har overholdt sin forpligtelse til at orientere såvel tilsynet som skiftende ministre.
»Der er ikke grundlag for at udtale kritik af tjenesten, herunder for at anse tjenesten eller enkelte medarbejdere for at have tilsidesat forpligtelser i forhold til ministre eller tilsynet«, lyder konklusionen.
De tre landsdommere understreger, at de »har været enige om beretningens indhold, herunder om alle vurderinger og konklusioner«.
Bramsen forsvarer hård reaktion
Det var forsvarsminister Trine Bramsen (S), som i sommeren 2020 traf beslutning om at hjemsende de medarbejdere, som fik kritik i redegørelsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
I en pressemeddelelse forsvarer hun beslutningen om at iværksætte en kommissionsundersøgelse i lyset af tilsynets kritik.
»Når det uafhængige tilsyn rejser en så alvorlig kritik af FE, så skal det undersøges – i denne sag såvel som i tidligere tilsvarende sager. Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med«, udtaler forsvarsministeren.
Det er formelt Justitsministeriet, som har nedsat FE-kommissionen, og justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en pressemeddelelse:
»Jeg kan konstatere, at kommissionen hverken har fundet grundlag for at rejse kritik af FE eller de medarbejdere, som blev tjenestefritaget som følge af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af FE. Det er afgørende for regeringen, at vi af hensyn til vores sikkerhed har velfungerende efterretningstjenester, og at der er tillid til tjenesterne. Jeg noterer mig derfor med tilfredshed, at kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik«.
