Sidste år blev 28 procent af kommunernes social- og sundhedsstillinger slået op på fuldtid, viser tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisations database AMOS. I 2019 blev 18 procent af stillingerne slået op på fuldtid. Det er for, for fuldtidsstillinger er en af vejene til at få bugt med det rekrutteringsproblem, der er i ældreplejen, mener forbundsformand i FOA, Mona Striib.
Ifølge hende skriger ældresektoren på uddannet arbejdskraft, og det står klart, at langt flere skal på fuld tid:
»Det skal gå hurtigere, end det gør nu. Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge, så der tages hensyn til arbejdsmiljøet, og det giver også bedre mulighed for at tilrettelægge dagen, så borgerne oplever en god kvalitet. Det betyder også, at færre skal ind til den enkelte borger. At man kan sige: »Vi ses igen i morgen««.
Selv om der har været en fremgang, er det stadig ikke nok, mener formanden. FOA fremhæver Aalborg. Her har fagforbundet lavet en aftale med kommunen, der tilsiger, at alle ledige stillinger som udgangspunkt er fuldtidsjob. Dog er nattevagtstillinger undtaget af helbredshensyn.
Ifølge FOA har det medført, at mens 65 procent af kommunens jobopslag søgte efter ansatte til fuldtid i 2019, var tallet 87 procent sidste år.
»Det er ganske tydeligt, at man har flyttet sig voldsomt, og det gavner altså«, siger hun.
En undersøgelse fra Social- og Ældreministeriet i 2020 viste, at 28 procent af de deltidsansatte sosu-hjælpere i ældreplejen gerne ville have flere timer. 9 procent af de deltidsansatte ville ned i tid.
»Først og fremmest skal man gå efter dem, der selv efterlyser at komme på fuldtid«, siger Mona Striib.
Ordførere kræver flere fuldtidsstillinger
På Christiansborg vækker det forargelse, at så få fuldtidsstillinger bliver opslået i ældreplejen.
»Det er fuldstændig uacceptabelt, at kommunerne ikke for længst har set skriften på væggen, og at de bliver nødt til at opslå deres stillinger på fuld tid. Det er simpelthen hyklerisk, når de samtidig giver indtryk af, at de mangler personale«, siger Kirsten Normann Andersen, ældreordfører for SF.
Adspurgt om, hvad der kan gøres fra politisk hold, siger Kirsten Normann Andersen, at »den her abe lander på kommunernes skrivebord«.
»Det er dem, der kan gøre en forskel her. De bliver nødt til at forstå, at man skal opslå de her stillinger på fuld tid, hvis man skal have personale nok«.
Kan det her ikke handle om, at det er svært at få afsat fuldtidsstillingerne derude?
»Jo, men sådan er det jo i alle fag. Hovedreglen er, at man har skabt en kultur, hvor det bedre kan betale sig at være ansat på deltid, og så supplerer man med timer i vikarbureauer eller de løse timer, man har mulighed for«, siger Kirsten Normann Andersen.
Også Jane Heitmann, ældreordfører hos Venstre, mener, at 28 procent er et alt for lavt tal.
»Man må bare sige, at et stort antal deltidsstillinger presser ældreplejen big time. Og der er altså brug for faglighed, der kan sikre en værdig omsorg og empati. Så dur det ikke, at kommunerne holder fast i et stort antal deltidsstillinger«, siger hun.
Michael Ziegler, som er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, mener dog ikke, at manglen på fuldtidsansatte i den kommunale ældrepleje kan løses ved, at kommunerne blot slår flere stillinger op:
»Der er ikke noget quickfix her. Problemet er ikke løst ved bare at slå flere stillinger op. Det bunder i virkeligheden i en fastgroet deltidskultur«.
Han påpeger, at kommunerne sammen med fagforbundet allerede er i gang med et arbejde om at ændre kulturen.
ritzau
fortsæt med at læse
