Efter ti års modstand har regeringen ikke bare ændret holdning til et EU-direktiv, som skal forpligte store virksomheder til at sikre en mere lige balance mellem mænd og kvinder i bestyrelsen. Den har lavet en skarp U-vending. Nu bakker regeringen både direktivet op. Den har også selv fremsat et lovforslag, som går endnu videre end EU’s.
»Udviklingen i Danmark går simpelthen for langsomt. Og det handler de facto (i virkeligheden, red.) om, at mænd og kvinder ikke har lige mulighed for at være med, der hvor beslutningerne træffes«, siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S).
Regeringens lovforslag bliver førstebehandlet i Folketingssalen tirsdag og omfatter langt flere danske virksomheder end EU-direktivet vil gøre. Ifølge Ligestillingsministeriet vil direktivet omfatte 40-45 af de største børsnoterede danske virksomheder. Regeringens forslag vil omfatte cirka 2.400 private virksomheder og cirka 1.100 offentlige myndigheder.
Desuden skal virksomheder og myndigheder ikke kun opstille måltal for bestyrelserne, men også for det øverste ledelsesniveau, hvis lovforslaget bliver vedtaget. De skal løbende opstille et nyt og højere måltal, indtil fordelingen er 40/60.
Lovforslag fremsat i al ubemærkethed
Regeringens lovforslag blev ubemærket fremsat den 9. februar. Det var tid kort efter, at Trine Bramsen overtog posten som transport- og ligestillingsminister i forbindelse med en ministerrokade. I Jyllands-Posten annoncerede Trine Bramsen mandag, at Danmark nu vil støtte EU-forslaget om flere kvinder i bestyrelser. Det mener ligestillingsministeren er helt naturligt, når regeringen selv ønsker at gå endnu videre.
Forslaget til EU-direktivet blev fremsat i 2012. Siden har det ligget stille, fordi der var et stort nok mindretal til at blokere for forslaget. Men for nylig har blandt andet den hollandske og tyske regering droppet modstanden – og nu altså også Danmark.
Ligestillingsministeren forklarer, at timingen for et melde opbakningen til EU-direktivet ud nu er, at EU-landene snart skal tage stilling til forslaget. Om den ændrede holdning siger Trine Bramsen:
»Jeg var med, da vi for 10 år siden talte om det her første gang. Danmark valgte at stå udenfor, fordi vi var enige om, at det kunne vi klare bedre selv«, siger hun.
»Men det har vi jo ikke formået. Vi har ikke rykket os synderligt, og derfor må vi have nogle mere forpligtende redskaber«.
Blå skepsis
Blandt de borgerlige partier er der ikke begejstring for, at regeringen vil bakke op om EU-direktiv om kvoter. Hos Konservative er modstanden mod kønskvoter lige så stor, som den altid har været.
»Vi ønsker at se flere ambitiøse, målrettede kvinder i topledelse, men det skal jo ikke ske gennem kvoter«, siger Konservatives ligestillingsordfører, Birgitte Bergmann.
»Kvoter er til for fisk og ikke for kvinder. Påtvungne statslige kvoter vil til enhver tid begrænse virksomheders frie dømmekraft for valget af den rette kandidat«, siger hun.
På Facebook skriver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han personligt er imod kvindekvoter. Men når det for alvor får ham til at reagere, er det, fordi han ikke mener, at EU skal blande sig.
»Først var det barselsreglerne, Danmark blev tvunget til at æde fra Bruxelles. Og nu er det så kvindekvoter, vi skal have trukket ned over hovedet«, skriver han på Facebook og tilføjer:
»Er der egentlig efterhånden et område, som Danmark selv har fuld suverænitet over..?«
Trine Bramsen siger til kritikken:
»Vi har jo regler for mange ting, når det handler om virksomheder. Så jeg synes sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi også er med til at sætte retningslinjer for, hvordan vi inddrager begge køn. Og jeg oplever sådan set, at der i erhvervslivet er bred opbakning til det, og mange virksomheder har jo selv en målsætning om, at de vil have flere kvinder«.
ritzau
fortsæt med at læse
