(Opdateret kl. 12:03 med flere kommentarer til dommen)
Det er et sviende nederlag til Skatteministeriet og Kammeradvokaten: Den stort anlagte erstatningssag mod advokatfirmaet Bech-Bruun, som blev afkrævet 1,2 milliarder kroner for at have rådgivet en tysk bank i sagen om svindel med udbytteskat, blev torsdag formiddag pure afvist af Østre Landsret.
Nederlaget er en alvorlig svækkelse af Skatteministeriets strategi i retsopgøret om udbyttesvindlen, hvor skatteminister Jeppe Bruus (S) for nylig orienterede Folketinget om, at omkostningerne til retssagerne nu bliver på mindst 4,3 milliarder kroner. Kravet på 1,2 milliarder kroner, som nu er afvist af Østre Landsret, var en stor post i det regnestykke, som skulle få de voldsomme sagsomkostninger til at give mening.
Tidslinje
Milliardkravet
»Efter karakteren af rådgivningen, herunder beskrivelsen af arrangementet, og under de forudsætninger og forbehold, som Bech-Bruun havde lagt til grund og taget som led i deres rådgivning af den tyske bank, fandt landsretten ikke, at Bech-Bruuns rådgivning havde været ansvarspådragende i forhold til Skatteforvaltningen.
Landsretten fandt ikke, at Bech-Bruuns rådgivning havde været ansvarspådragende i forhold til Skatteforvaltningen.
Det var heller ikke ansvarspådragende, at Bech-Bruun ikke havde indset, at banken ville gennemføre arrangementet, så det blev cirkulært og udelukkende med papirtransaktioner uden aktier og reelle pengestrømme (bedrageri). Bech-Bech blev derfor i det hele frifundet«, fremgår det af Østre Landsret dom.
Advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle, som førte sagen for Bech-Bruun, fremlagde under den 18 dage lange retssag et helt katalog af begrundelser for, at Bech-Bruun burde frifindes. Men landsrettens dommere havde kun behov for argument nummer et: Bech-Bruuns advokater kunne ikke, ud fra de oplysninger, de fik fra den tyske bank, vide, at banken planlagde et bedrageri.
»Det er en meget klar dom, og en markant oprejsning til Bech-Bruun, som har været under et betydeligt pres på grund af sagen«, siger Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet.
Der skulle aldrig nogensinde være rejst en sag mod os.
»Dommerne går lige til sagen: Har Bech-Bruun gjort noget, som kan kritiseres? Nej. Burde Bech-Bruun have indset, at der for enden af deres rådgivning ville ske svindel? Nej, siger dommerne. Det er kort og klart og en dom, som Bech-Bruun må være meget glade for. Til gengæld er den en begmand til Kammeradvokaten«, siger Michael Gøtze.
Flere advokater hos Bech-Bruun var i 2014 involveret i at rådgive den tyske North Channel Bank (NCB) om refusion af udbytteskat i Danmark. Fem år senere erkendte bankens ledelse i Retten i Glostrup, at NCB havde begået groft bedrageri for lidt mere end 1,1 milliarder kroner ved at hæve refusion af udbytteskat vedrørende aktier, som kun fandtes på papiret, og accepterede en bøde på 110 millioner kroner.
Medskyldig eller ej?
Men gjorde Bech-Bruuns rådgivning af den tyske bank til så stor en del af bedrageriet, at advokatfirmaet skal erstatte statens tab på lige fod med den tyske bank, som har erkendt groft bedrageri, og de amerikanske bagmænd, som ejede banken, og som planlagde, gennemførte og berigede sig ved hjælp af svindlen med dansk udbytteskat?
Det har sagen i Østre Landsret handlet om.
Kammeradvokaten, som fører sagen på vegne af Skatteforvaltningen, mener ja:
Advokatfirmaet er »skadevolderne« sammen med bagmændene og deres bank, fremgik det af Kammeradvokatens påstand i Østre Landsret:
»Skadevolderne hæfter solidarisk for det tab, de har påført Skatteforvaltningen. Bech-Bruun hæfter således solidarisk med de øvrige skadevoldere«.
Bech-Bruuns rådgivning af den tyske bank »var udtryk for en fuldstændig ligegyldighed overfor, om Skatteforvaltningen og dermed den danske stat ville blive formået til at udbetale beløb med urette«, hævdede Kammeradvokaten.
Det har Kammeradvokaten ved Steffen Sværke og Boris Frederiksen ikke været i stand til at overbevise Østre Landsret tre dommere om.
»Kravet mod Bech-Bruun er fuldstændigt grundløst og burde aldrig være rejst. Der er absolut ingen sammenhæng mellem det udførte grove bedrageri og Bech-Bruun-advokatens juridiske vurdering og derfor heller intet grundlag for en erstatningssag«, lød det fra Steen Rode, chief executive partner hos Bech-Bruun, da sagen begyndte i Østre Landsret 1. februar.
»En klam skattefidus«
Bech-Bruuns hovedargument er, at deres rådgivning af den tyske bank intet havde til fælles med de transaktioner, som banken efterfølgende har tilstået var groft bedrageri. Den metode, som NCB brugte til at narre det daværende Skat til at udbetale milliarder, lignede slet ikke den model, som Bech-Bruuns advokater var præsenteret for, og havde rådgivet om.
Dommen er en markant oprejsning til Bech-Bruun.
Det læser Kammeradvokaten lige omvendt: Ingen med forstand på jura og skat kunne være i tvivl om, at den tyske bank bad om råd om forretninger, som var på den forkerte siden af loven. Der var tale om »en i bedste fald klam skattefidus og en allerede ved første øjekast både juridisk og moralsk gråzone«, mener Kammeradvokaten.
Men det synspunkt fik Kammeradvokatens to spydspidser i sagen, Boris Frederiksen og Steffen Sværke ikke overbevist landsrettens tre dommere om.
»Landsretten finder således ikke, at A (Bech-Bruun, red) har handlet culpøst (ansvarspådragende, red.) ved sin rådgivning ved ikke at have indset, at modellen ville blive brugt til at bedrage den danske statskasse for udbytteskat, og som konsekvens heraf frarådet anvendelsen af modellen. Landsretten tager derfor Bech-Bruun I/S’ principale påstand om frifindelse til følge«, fremgår det af dommens begrundelser.
Lettet og tilfreds
Steen Rode, cheif Executive partner i Bech-Bruun var lettet og tilfreds:
»Vi er naturligvis meget tilfredse med den dom, vi har fået her i dag. Vi har sagt fra start meget tydeligt, at kravet mod os var grundløst, og at der aldrig nogensinde skulle være rejst en sag mod os. Det har vi nu fået landsrettens ord for at vi havde ret i hele vejen rundt. Vi har fået medhold i det hele. Og det er vi selvfølgelig utrolig tilfredse med«, sagde Steen Rode, da han og holdet af advokater kom ud fra Østre Landsret.
Skattestyrelsen siger i en skriftlig kommentar at man har »stævnet Bech-Bruun, idet styrelsen finder, at advokatkontoret – i relation til udbyttesagskomplekset – har ydet ansvarspådragende rådgivning til en tysk bank, der sidenhen er blev idømt en bøde på 110 mio. kr. for sin rolle i forhold til udbyttesagen.
Sagen har været behandlet af Østre Landsret, som nu har truffet afgørelse i sagen og ikke givet Skattestyrelsen medhold. Skattestyrelsen har taget Østre Landsrets dom til efterretning og vil nu rådføre sig med sine advokater om det videre forløb, herunder i forhold til eventuel anke af dommen«.
Skatteforvaltningen skal betale 6 millioner kroner til Bech-Bruuns sagsomkostninger.
Skatteforvaltningen har mulighed for at anke dommen til Højesteret. Om det sker, ville Boris Frederiksen ikke svare på umiddelbart efter domsafsigelsen:
»Nu skal vi hjem og læse dommen. Andet kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Vi skal læse præmisserne, vi skal læse dommen, og så skal vi selvfølgelig tale sammen med Skattestyrelsen om, hvad der skal ske herfra«, sagde han.
Bech-Bruun partner Steen Rode har ingen grund til at anke sagen, men har et råd til Skatteforvaltningen, hvis de overvejer at gå til Højesteret:
»Efter vores opfattelse bør sagen ikke ankes. Hvis Skatteforvaltningen overvejer at anke den her sag, så vil vi råde dem til at de får indhentet en second opinion fra et advokatfirma, der ikke har været en del af førelsen af sagen«, siger han.
Hos Advokatsamfundet finder man det »glædeligt«, at retten har frifundet Bech-Bruun.
»Selv om sagen i realiteten kun vedrører få advokater i en enkelt advokatvirksomhed, så har den hængt som en sort sky over advokatstanden i årevis. Den har ikke kun haft betydning for Bech-Bruun, men også smittet af på den generelle opfattelse af advokater«, lyder det i en skriftlig kommentar fra Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton.
Han tilføjer:
»Hvis man ser på substansen i sagen, så er den ekstremt kompleks, men når man koger det ned, kan man sige, at Bech-Bruun nu har rettens ord for, at de levede op til deres ansvar for rådgivningen. For advokater er det vigtigt, at vi med dommen har fået slået fast, at rådgiveransvaret går langt, men også at der er en grænse«.
fortsæt med at læse




























