Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Teledata-skandale, minksag, corona, logning og politi-forlig er blandt sager, som har været på Hækkerups bord.

Her er 10 sager, der har domineret Hækkerups ministertid

Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) afholdt 3. november 2021 pressemøde i Spejlsalen i statsministeriet om regeringens rolle i aflivningen af mink i Danmark. Foto: Jens Dresling
Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) afholdt 3. november 2021 pressemøde i Spejlsalen i statsministeriet om regeringens rolle i aflivningen af mink i Danmark. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen


Justitsminister Nick Hækkerup (S) Nick Hækkerup stopper efter næsten tre år på posten. Han forlader Folketinget og bliver i stedet direktør for Bryggeriforeningen fra 1. juni.

Det oplyser han søndag aften.

Læs her om nogle af de sager, der har fyldt under hans ministertid:

Kosovo-fængsel

I slutningen af april underskrev Hækkerup en traktat om, at Danmark kan leje 300 pladser i et fængsel i Kosovo. Det er planen, at kriminelle, som udvises af Danmark, skal afsone i Kosovo i stedet for på dansk jord.

Bandepakke

I februar bebudede Hækkerup en ny bandepakke, der skal forhandles på plads i foråret.

FE-sagen

I december blev den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger. Senere blev også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sigtet for læk.

Hækkerup har afvist, at han har blandet sig i sigtelserne. »Jeg har været orienteret, men jeg har ikke blandet mig«, har han udtalt til Berlingske.

Logning

Under hans ministertid har han blandt andet arbejdet med en ny lov for logning.

Teleselskaberne har i årevis indsamlet borgernes teledata, selv om EU-Domstolen har kendt det ulovligt i flere domme mod andre lande.

I marts vedtog Folketinget så en ny lov om registrering, der gør det muligt at ’at foretage generel og udifferentieret logning af trafikdata, når det vurderes, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed’.

Justitsministeriet har dog for nylig meldt ud, at det vurderer, at ny EU-dom betyder, at politiet ikke må få adgang til generelt indsamlet teledata ved efterforskning af grov kriminalitet.

Syrien-børn

I maj 2021 vendte regeringen rundt i sagen om de danske mødre og deres børn i syriske fangelejre. Da gik Hækkerup og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) frem på et pressemøde og fortalte, at regeringen nu ville arbejde for at hente tre danske mødre og deres i alt 14 børn hjem til Danmark.

I sagen har Hækkerup beklaget, at der gik et halvt år, før han oplyste Folketinget om en trusselsvurdering af børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre.

Corona

Nick Hækkerup har været justitsminister under håndteringen af corona-pandemien, der lukkede Danmark ned i marts 2020, og der blev indført talrige restriktioner, nye regler og love.

Mink-sagen

I efteråret 2020 blev det besluttet at aflive alle mink - selv som der ikke var lovhjemmel til det. Det bliver nu undersøgt af Minkkommissionen, hvor Hækkerup også er blevet afhørt.

Hækkerup var dog syg med corona, da beslutningen blev taget og var ikke selv til stede på det centrale møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor det blev aftalt at aflive alle mink.

Hækkerup har i forbindelse med sagen også fået spørgsmål til genskabelse af sms’er og spørgsmål til politiets actioncards.

Politi-forlig

I december 2020 blev der indgået et nyt politiforlig for 2021-2023 med et flertal af Folketingets partier. Aftalen indeholdt blandt andet flere betjente og nye våben samt 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet.

Teledata

Teledatasagen er af Hækkerup blevet kaldt en skandale. Det kom frem, at der er flere faldgruber ved brug af teledata - de oplysninger, som teleselskaberne registrerer om vore mobiltelefoner. Det førte i 2019 til, at retssager blev udskudt eller sat på pause.

Overvågning

I 2019 præsenterede regeringen en tryghedspakke, som blandt andet handlede om mere videoovervågning. Hækkerup sagde dengang, at mere overvågning gav mere tryghed og dermed også til slut mere frihed.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her