På befrielsesaftenen blev Rådhuspladsen i København omdannet til et sandt flammehav. Men denne aften var det ikke kun for at mindes Danmarks befrielse i 1945, men også for at vise sympati og tænde lys for det ukrainske folk, som i mere end to måneder har kæmpet en kamp for frihed og fred mod despoten Putin og de russiske tropper.
Under titlen ’Et lys i mørket’ stod Politiken og Jyllands-Posten bag arrangementet, der blev afholdt simultant på Rådhuspladsen i København og Bispetorv i Aarhus. Aftenens højdepunkt var talen fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som via en videoforbindelse talte til den danske befolkning. Talen kan du se i sin fulde længe herunder:
Zelenskyj indledte med at tale om den danske befrielse og afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor »friheden og livet vandt«.
»Danmark og hele verden fejrede og håbede, at sådan en frygtelig krig ville blive den sidste krig«, lød det fra Zelenskyj.
