I april 2022 steg priserne på varer og tjenesteydelser med 6,7 procent i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset, som Danmarks Statistik har registreret siden juni 1984.
Især varer er blevet mærkbart dyrere for forbrugerne. Størst ses prisstigningerne på el, brændstof, gas og fødevarer.
Varer er således steget samlet 10,3 procent i pris det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden november 1982, hvor stigningen hen over et år ligeledes var 10,3 procent.
De nye prishop kommer efter forbrugerpriser på varer og tjenesteydelser i marts, der allerede rummede de største registrerede stigninger på et år siden 1985.
To af tre har skåret ned
I en Megafon-måling for Politiken og TV2 siger to ud af tre danskere, at de har skåret ned på forskellige forbrugsgoder som følge af den kraftige inflation. I prioriterede rækkefølge har de adspurgte overvejende skåret ned på forbruget på følgende poster: El/varme, dagligvarer, bilkørsel, restaurantbesøg/takeaway.
»Det er ret markant så meget, vi som forbrugere har ændret adfærd, fordi priserne stiger. Vi begynder virkelig at kunne mærke det i vores daglige økonomi«, lød det fra Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.
Tag de lavthængende frugter
Den selvstændige forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, med 34 års erfaring inden for forbrugerøkonomi og forbrugerbeskyttelse, peger på, at der for borgere med en presset økonomi som konsekvens af inflationen er visse lavthængende frugter at plukke. Og det behøver bestemt ikke gå ud over vores sundhed, snarere tværtimod:
»I familieøkonomien er det energipriserne, der kan slå os ud af kurs, fordi det fylder en stor andel og er sværere at ændre. Dagligvarer kan vi godt tåle stiger lidt i pris, fordi de samlet set kun udgør 13 procent af budgettet. Og i det dagligvarebudget er der endda et stort besparelsespotentiale i forhold til nydelsesmidlerne«, siger Ann Lehmann Erichsen.
Dermed henviser hun til alkohol, slik, chokolade, chips, kage, øl, sodavand – usunde produkter, der ifølge Lehmann Erichsens beregninger udgør 20-25 procent af en families dagligvareindkøb.
»Det er jo ikke fordi, man ikke må indtage de her produkter, men hvis man har en presset økonomi som følge af prisstigningerne, må man spørge sig selv, om de er nice to have eller need to have«, sigerAnn Lehmann Erichsen.
Derudover ser hun et besparelsespotentiale for familier i tøjindkøb. Dels kan man måske undlade at købe helt nye sandaler til sommeren, eller også kan man finde et billigt alternativ i genbrugsbutikker.
I Megafon-undersøgelsen svarer blot 15 procent, at de har skåret ned på deres indkøb af tøj og sko, mens 30 procent svarer, at de har skåret ned på indkøb af dagligvarer.
fortsæt med at læse
