For Natasha Al-Hariri er hele formålet med Folkemødet at blive klogere. I år håber hun, at hun igen kan gå ned igennem Allinge og falde i snak med »hundrede mennesker på ti minutter«, som hun ikke normalt ville møde eller tale med. Det er der, hun finder Folkemøde-magien.
Hvad er dine planer for Folkemødet i år?
»Jeg skal afsted med DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom, red.), og jeg glæder mig helt vanvittigt til at få den oplevelse med min arbejdsplads. Det er første Folkemøde i flere år, hvor jeg kommer alle dage, så i det hele taget glæder jeg mig til bare at være afsted og mærke den der helt særlige Folkemøde-feeling, som jeg tror, vi er mange, der har savnet«.
Hvad ser du mest frem til?
»Vores frivillige skal deltage i alle mulige debatter, der handler om alt fra midlertidighed og opholdstilladelser til deres ønsker om god ledelse på arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig til at se dem være en del af den offentlige debat og skabe et rum, hvor de virkelig kan føle sig set og hørt som en del af den demokratiske samtale, som Folkemødet jo faciliterer«.
»Vi er også glade for at vise, at det, at vi uddanner unge meningsdannere, ikke nødvendigvis kun behøver handle om, at de har holdninger til udlændingelovgivning, men at de kan få lov til at udtrykke deres holdninger om alle mulige ting, der påvirker dem i deres hverdag. At de også kan bidrage til samtalen om klima, uddannelsespolitik og så videre«.
Mit Folkemøde: Magien findes i de hundrede møder med ukendteHvad håber du, folk tager med fra de debatter, du har været med til at arrangere?
»Vi har et arrangement i samarbejde med Dansk Industri, der handler om unge flygtninges forhold til det arbejdsmarked, de skal ind i. Det er vigtigt for os at vise en bredde i, hvad det er, unge i vores fællesskab repræsenterer. Udover at være unge, der er flygtet, er de jo også bare unge, som glæder sig til at komme ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, og de har ambitioner og forventninger. Det, at de bliver inkluderet i den samtale, er vigtigt, fordi det potentielt er perspektiver, som ikke er blevet hørt eller har en særlig stor rolle«.
Hvorfor er det vigtigt for dig?
»Ekstremt mange snakker om udlændingepolitik, men det er meget få, der kender de reelle, konkrete vilkår, som sætter deres præg på de her unge menneskers liv. Som begrænser dem i deres udfoldelse af et almindeligt ungdomsliv – så almindeligt det kan være, når man er flygtet fra en krig. De her unge går på vores uddannelser, står i vores butikker og passer vores børn i børnehaven, og deres indsigter er relevante i alle mulige sammenhænge«.
»DFUNK er ikke så meget med i debatter for at vinde. Vores formål er jo at være en del af en samtale, bidrage med perspektiver og fælles refleksion, for det er der, vi oplever, at vi rykker os bedst som mennesker. Det rum vil vi være en del af, så tilhørerne kan få et indtryk af, at de her unge mennesker gerne vil leve et værdigt ungdomsliv på tværs af alt det, som det at være flygtning berører i deres liv«.
Ingen vej hjem
Hvad er dit bedste minde fra Folkemødet?
»Mit bedste år var 2017. Der var vildt mange fede events, debatter og fester – og en helt særlig stemning. At være i højskolernes telt er også altid en fantastisk oplevelse, uanset om det er til debat eller fællessang. Oplevelsen af at være samlet vildt mange mennesker, der i et telt både bliver klogere og fester sammen, er altid anbefalelsesværdigt, selv om årene på en eller anden måde flyder sammen for mig«.
Mizz Privileze håber at møde Pia Kjærsgaard på Folkemødet: »Hun har kaldt mig en ballademager«»Det at være på Folkemødet ... it’s a life style, føler jeg. Men over årene får man også opbygget gode, vigtige rutiner i at være der. Det summer over det hele fra syv om morgenen til, ja, syv næste morgen, og det er vigtigt for mig lige at trække mig. Sætte mig på en sten ud til vandet i ti minutter. Og huske at tage afsted med et åbent sind. Ingen har svarene på alt«.
Hvorfor er det, Folkemødet er vigtigt for Danmark?
»Det skaber rammen for en demokratisk samtale, som kan indebære alle aspekter af vores samfund, og som forholder sig til både det aktuelle og de strukturelle udfordringer. Det kan man gøre i alle mulige forskellige formater, men det her format – på så lille et sted, hvor alle kommer hinanden ved og færdes de samme steder hen over tre dage – er vildt«.
»Man kan ikke bare lige stikke hjem, og det giver noget særligt til samtalen. Man er der. Man går ikke og tænker på alt muligt andet, der foregår alle mulige andre steder. Man investerer sig selv i samtalen og det at være til stede på Folkemødet«.
fortsæt med at læse
