Den internationale politik er rykket tættere på os. Pandemi og krig i Europa har ændret verdensbilledet, og det vil afspejle sig på Folkemødet i år.
»Det er helt tydeligt, at det internationale udsyn og ikke mindst krisen og krigen i Ukraine er et emne og tema, som kommer til at fylde meget på flere scener i år, og det er nyt, at der er et så internationalt fokus«, siger direktøren for Foreningen Folkemødet, Camilla Laudrup.
Det udmønter sig konkret i flere begivenheder og events om international politik, hvor en lang række aktører byder ind. For det er et tema, der optager mange af de organisationer, som laver events på Folkemødet, fortæller hun.
Foreningen Folkemødet har også selv valgt at sætte fokus på det internationale udsyn på hovedscenen.
»Det gør vi blandt andet lørdag aften, hvor vi har valgt at lave det, vi kalder ’Demokratiets aften på Folkemødet’, som starter klokken 19.30. Her uddeler vi den traditionsrige Dialogpris, og derudover vil Clement Kjærsgaard interviewe den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, om krigen i Ukraine og den betydning, den har.
Mit Folkemøde: Magien findes i de hundrede møder med ukendteSundhed plejer at være interesseorganisationernes vigtigste mærkesag og det emne, der er flest debatter og events om på Folkemødet. Her har forsvarspolitik ligget i bund, når der skulle vælges emner til arrangementerne.
I år er der 72 arrangementer med forsvarspolitik som hovedtema. Et mærkbart andet fokus end fra sidste gang, der blev holdt folkemøde helt uden restriktioner, i 2019. Her var det kun 1 procent af arrangementerne, der handlede om forsvarspolitik, viser opgørelsen ’Folkemødeanalysen 2019’ fra kommunikationsvirksomheden Operate. Ligeledes var det kun kun 2 procent af deltagerne på Folkemødet, der markerede forsvarspolitik som et af deres to vigtigste temaer for Folkemødet.
Et ’wakeupcall’
Det er hos flere aktører og på flere scener, at international politik vil blive diskuteret i år.
»Det kommer blandt andet til at fylde på Den Internationale Scene, men det er også i verdensmålenes telt, hos EU-Kommisisonen, hos Amnesty International og i en hel række debatter om krigens betydning for den grønne omstilling i Danmark«, siger Camilla Laudrup.
Krigen i Ukraine har været et ’wakeupcall’, siger Lisbeth Pilegaard, direktør for Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD), der sammen med partnere står bag arrangementer på Den Internationale Scene.
»Det er en rigtig trist anledning med invasionen af Ukraine, men nu er der et momentum for at tale om udfordringerne for demokratiet i verden generelt, og det er, mener vi, vigtigt«, fortæller Lisbeth Pilegaard.
DIPD er et fællesskab af Folketingets partier, der arbejder for at gøre en forskel for udviklingen af demokratiske samfund i verden. De søger at fremme demokrati gennem partnerskaber med politiske partier i udviklingslande.
Sammen med pandemien har krigen i Ukraine givet anledning til nye spørgsmål, som vi normalt ikke forholder os til, forklarer Lisbeth Pilegaard.
»Jeg tror, at krigen i Ukraine understreger, at vi ikke lever i en boble for os selv. Vi bliver påvirket af de begivenheder, der sker ude i verden. Også i det daglige liv. Herhjemme og i hele verden har krigen blandt andet haft konsekvenser på energi- og fødevareområdet«, siger hun.
Det gælder for eksempel, når man som privatperson er nede at handle eller tanker benzin på sin bil. Her er prisstigningerne en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.
»Vi påvirkes af internationale begivenheder, for Danmark er ikke en lille ø for sig selv. Vi er en del af et større netværk, og trods vores lille størrelse kan og har vi været en vigtig aktør internationalt«, siger hun.
Demokratier er under pres
Debat om demokratiets udvikling er måske vigtigere end nogensinde. For demokratiet har været under pres og i nedgang siden 1990’erne.
Da Muren faldt i 1989, havde de fleste en tro på, at flere demokratier ville skyde op og blomstre, men flere og flere demokratier trækker i en autokratisk retning, selv her i Europa, forklarer Lisbeth Pilegaard.
Samtidig er autokratiske ledere blevet bedre til at fastholde deres magt, blandt andet ved hjælp af moderne teknologi og fake news.
»I Danmark begynder vi også at se konturerne af demokratiske udfordringer. Det er for eksempel ved øget polarisering og ved at færre end 4 procent af danskerne er medlem af et parti. Det ser vi som en udfordring for det repræsentative demokrati, og det er noget af det, vi gerne vil snakke om – med en vinkel på det internationale. At det hænger sammen«, siger Lisbeth Pilegaard.
Skal du på Folkemødet? Hvilken type er du?Direktøren for Folkemødet, Camilla Laudrup, mener også, at det er særlig vigtigt at passe på demokratiet i denne tid.
»Helt grundlæggende mener jeg, at der er ekstra god grund til at værne om vores demokrati i en tid, hvor krig og ufred er rykket helt tæt på os her i Europa, men også hvor demokrati som styreform er udfordret globalt«, siger hun.
Camilla Laudrup kalder Folkemødet for demokrati under åben himmel. For det er lige præcis der, hvor græsrødder og borgere mødes med beslutningstagere.
»Det kan noget helt særligt, når repræsentanter fra over 1.600 vidt forskellige organisationer med vidt forskellige synspunkter mødes og sammen debatterer vores fælles samfund. Det er et demokrati, der er i live«, siger hun.
Derfor er det så ekstra vigtigt, at Folkemødet i år har det internationale udsyn, samtidig med at vi udfolder vores eget demokrati og demokratiske traditioner, mener direktøren.
fortsæt med at læse
