Mere end 225.000 borgere har taget stilling til, hvem der skal træffe hvilke beslutninger på deres vegne, hvis de en dag selv er ude af stand til det. Men op mod en tredjedel får afslag, når fuldmagten skal aktiveres.
Fremtidsfuldmagter boomer, men du risikerer en lang næse, når der er brug for den
John Amdisen er dement, men fik lavet en fremtidsfuldmagt i tide. Det betyder, at hans kone Lise Amdisen nu kan handle på hans vegne. Men Familiehuset giver helt eller delvis afslag på at sætte fuldmagten i kraft for op mod en tredjedel af dem, der søger om det. Foto: Jens Hartmann/Jens Hartmann
Lyt til artiklen
Henter...
Forestil dig, at en, du elsker, din ægtefælle eller forælder, bliver så mærket af f.eks. demens eller en hjerneblødning, at de ikke længere magter at tage beslutninger om deres egen dagligdag eller økonomi.
I den situation kan det være en stor hjælp, hvis den syge i god tid har skrevet en såkaldt fremtidsfuldmagt, hvor man vælger en person, man stoler på, og beskriver, hvordan vedkommende skal handle på ens vegne, hvis man selv mister evnen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
