Jeg kender en del mennesker, der har det skidt, mod alle odds. De har det materielt godt og har på mange måder succes i livet. Alligevel lider de, fordi det er gået helt galt i de nære relationer generationerne imellem.
De unges opgør med de ældre er et klassisk tema i litteraturen. Kaspar Bonnén skrev om sit problematiske forhold til sin nu afdøde far, Peter Bonnén, hvilket ledte til et brud mellem far og søn. Kristian Leth skriver om sin far, Jørgen Leth, der var fraværende i hans barndom, det samme gør Mathilde Walther Clark, dog uden at det for disse forfattere har ført til brud. Leonora Christina Skov lægger afstand til sine uforstående forældre, og senest har forfatteren Thomas Boberg gjort oprør mod sin far, maleren Jørgen Boberg. Jeg kunne også nævne Erling Jepsen og Thomas Korsgaard.
