Artiklen er opdateret kl. 10.14.
Rekordmange børn er i 2022 blevet bortadopteret ved tvang, skriver Jyllands-Posten. I alt er 32 børn blevet tvangsbortadopteret frem til 4. december. Det er fem flere børn end året før og det hidtil højeste antal på et år. Udviklingen sker, efter statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale i 2020 bebudede, at flere børn skulle have nye forældre.
Ikast-Brande Kommune er blandt de kommuner, der har haft flest indstillede sager til tvangsadoption. Her afviser børne- og familiechef Anton Rasmussen, at antallet er udtryk for, at statsministerens melding har præget sagsbehandlingen.
»Vi har fulgt lovgivningen og lovens intentioner. Det har betydet, at vi har sikret de fornødne kompetencer hos medarbejderne til at håndtere disse sager«, skriver han i en e-mail til Jyllands-Posten.
I 2020 var gennemsnitsalderen for danske børn, der blev bortadopteret, 10 måneder. Gennemsnitsalderen for de tvangsbortadopterede børn i 2022 fremgår ikke af artiklen.
Niels Peter Rygaard er psykolog og rådgiver kommuner i arbejdet med anbragte og adopterede børn. Han ser flere problemer med bortadoptioner ved tvang. Eksempelvis børn, der ikke lærer deres biologiske familier at kende. Psykologen siger til Jyllands-Posten, at det forskningsmæssigt er en »meget dårlig idé« at afbryde kontakten med de biologiske forældre.
»Man får det indtryk, at målet om flere tvangsbortadoptioner er sat ud fra, hvad politikerne synes, og ikke hvad eksperter ved om området«, siger han til Jyllands-Posten.
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) oplyser til Jyllands-Posten, at den nye SVM-regering ikke har lagt sig fast på en fælles linje omkring tvangsbortadoptioner endnu.
Socialrådgivere: Ikke på grund af nytårstalen
Det er dog ikke specifikt statsminister Mette Frederiksens nytårstale for tre år siden, der har fået kommunerne til at bortadoptere flere børn ved tvang. Det er en udvikling, der har været i gang siden 2015, siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.
»Det er ikke, fordi der er sket et stort skifte ude i kommunerne. Det er nogle tidligere ændringer helt tilbage i 2015, vi nu ser virkningen af. Det er selvfølgelig nogle tal, vi skal følge godt med i. For det er det mest indgribende, man kan gøre over for et barn og en familie«, siger hun.
Det er netop socialrådgivere, der sidder med sager om mulige bortadoptioner ude i kommunerne. Bortadoption ved brug af tvang er ifølge socialrådgivernes forkvinde et redskab, der kun skal bruges i særlige situationer.
»Det kan bruges i sjældne situationer, hvor forældrene varigt er ude af stand til at tage sig af deres børn. Det kan eksempelvis være, hvis forældrene har store mentale vanskeligheder og ikke kan aflæse barnets behov«, siger Signe Færch.
Socialrådgivernes forkvinde er enig i, at man skal strække sig langt, før tvangsadoption kommer på tale.
»Det er ikke et redskab, man kan bruge bredt, for langt de fleste forældre kan – enten på fuld tid eller på nedsat tid – komme til at spille en god rolle for deres barn, uanset at de har store vanskeligheder«.
Signe Færch peger på, at der er brug for grundig forskning på området, så man undersøger konsekvenserne af bortadoption hos børnene.
ritzau
fortsæt med at læse
