For hver person over 50 år, som du møder på din vej, har hver fjerde svært ved at følge med digitaliseringen og teknologiens udvikling.
Det fremgår af Ældre Sagens ’Fremtidsstudie’, der er baseret på Danmarks Statistiks indsamling af svar fra 5.000 danskere i aldersgruppen 50 til 89 år.
Heri svarer halvdelen, at de »i nogen grad« kan følge med den teknologiske udvikling i forhold til brug af smartphones, computer eller tablet. En fjerdedel siger, at de »i høj grad« kan følge med, mens altså den sidste fjerdedel oplyser, at de enten »slet ikke« eller »i mindre grad« kan følge med.
»Det er desværre ikke overraskende, at så mange har svært ved at følge med. Men heldigvis har problemet nu langt om længe fået rigtig stor opmærksomhed i den brede befolkning og blandt politikerne«, siger Louise Kambjerre Scheel, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Flere rynker panden
Ældre Sagens Fremtidsstudie adskiller sig fra andre ved at være tilbagevendende, så nogle af de svar og tendenser, som er indsamlet i slutningen af 2021, kan sammenlignes med dem, der blev givet i henholdsvis 2010 og 2015. Derfor kan det konstateres, at borgernes manglende digitale parathed i stigende grad er noget, der bekymrer dem.
Blandt de borgere, der har svært ved at følge med teknologien, var det for 12 år siden blot hver tredje, der bekymrede sig over det. Nu er den samme bekymring til stede blandt 51 procent af de adspurgte. Og hvor det i 2010 var 49 procent, der »slet ikke« bekymrede sig over deres manglende teknologiske parathed, er det nu blot 14 procent, der giver udtryk for at være ligeglade.
Hen over perioden har digitaliseringen grebet om sig. Obligatorisk Digital Post blev indført for borgerne i 2014, og der er løbende kommet stadig flere obligatoriske digitale selvbetjeningssystemer.
»Den tiltagende bekymring hænger sammen med den hastige udvikling. Digitaliseringen og digitale krav fylder mere og mere, og mennesker bliver bevidste om, hvad de går glip af, eller hvor hårdt deres hverdag bliver ramt. Kravene skubbes ud af myndigheder og private firmaer, uden man som borger eller bruger har så meget at skulle have sagt«, siger Louise Kambjerre Scheel.
Mange var også utilfredse, da automobilen kom, for de havde jo heste i forvejen. Er det ikke folks eget ansvar at følge med udviklingen?
»Jo og nej. Vi har da et ansvar for at følge med, og mange er jo også glade for mulighederne. Men digitaliseringen udvikler sig i så hastigt et tempo, at det overstiger manges kompetencer. Og hvor der var en frivillighed i at vælge mellem bil eller hest, så er der inden for digitaliseringen langt hen ad vejen ikke et valg. Den tvungne digitalisering bekymrer os, og borgerne har brug for et alternativ eller langt større hjælp og understøttelse til det digitale«, siger Ældre Sagens seniorkonsulent.
Eksperter: Inddrag borgerne, skab alternativ
Undersøgelsen er den seneste i en række, der viser en stor andel af danskerne, der er eller føler sig digitalt ekskluderet og derfor risikerer at blive marginaliseret. Den nye regering har i kølvandet på Politikens artikelserie om ’Den digitale underklasse’, der har kørt gennem et halvt år, oprettet et Digitaliseringsministerium, ligesom der er kommet et digitaliseringsudvalg i Folketinget.
I sit tiltrædelsesinterview med Politiken erklærede digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) det som sin ambition »at finde metoder, hvor de digitalt udfordrede grupper stadigvæk er en del af samfundet og ikke føler sig ekskluderet«. At en relativt stor gruppe af borgere føler sig mindreværdige og ekskluderet fra samfundet »kan vi ikke være bekendt politisk«, sagde hun.
Tirsdag fik hun overrakt 12 sider med principper og anbefalinger fra 35 universitetsforskere, repræsentanter for interesseorganer og andre eksperter inden for digital inklusion. Deres sigte med anbefalingerne er at fremelske en mere borgernær og hensynsfuld digitalisering af Danmark.
Der er formuleret otte overordnede principper, blandt andet at »digitalisering skal altid understøtte borgernes rettigheder og retssikkerhed«. At »udvikling af borgerrettede systemer skal tage udgangspunkt i borgernes virkelighed«. At »forskellige borgergrupper skal inddrages i udviklingen af borgerrettede it-systemer – hele vejen fra start til slut«. Endelig anbefaler gruppen af eksperter, at der for borgerne »skal være let adgang til gode og værdige alternativer til at være digital«.
Som introduktion til anbefalingerne, som også er sendt til Folketingets nye Digitaliseringsudvalg, skriver de 35 eksperter:
»En indvending, vi ofte møder over for en mere omfattende og seriøs inddragelse af borgere og andre berørte i digitaliseringsarbejdet, er, at det er for dyrt og tager for lang tid. Vi mener, at det er en for snæver og i øvrigt forkert betragtning. Vi vil hævde, at solid borgerinddragelse giver bedre løsninger, flere afledte positive effekter, færre negative effekter, større realisme i projekterne og færre problemer, når systemerne rammer virkeligheden. Og allervigtigst, at det er det demokratisk rigtige at sætte mennesker før systemer«.
Ældre Sagens undersøgelse viser konkret, hvordan digitale krav kan spænde ben for menneskers muligheder for at udfolde sig i samfundet. Blandt de 5.000 adspurgte 50-89-årige svarer 43 procent, at de aldrig gør brug af kollektive trafikløsninger såsom bus, tog eller metro. Og 1 af 10 af dem angiver, at deres fravalg af offentlig transport skyldes, at digitale krav til billetkøb eller rejsekort er for besværlige.
Blandt samfundets grå- eller tyndhårede er der dog også masser af optimisme at hente i undersøgelsen, der udkommer torsdag.
Generelt får den oplevede tilfredshed med livet blandt de 50-89-årige en gennemsnitsscore på 8,2 ud af 10. Hver tredje svarer, at de er fuldt ud tilfredse med deres liv nu, altså har givet et 10-tal på skalaen over deres egen livstilfredshed. Gennemsnittet er på samme niveau som i 2015.
Og selv om ingen af os rimeligvis kan prale med at blive yngre, så føler hver anden af de 50-89-årige – 51 procent – sig enten lidt eller meget yngre end deres egentlige alder. Blot 8 procent føler sig lidt eller meget ældre end det, som fødselsattesten postulerer.
fortsæt med at læse
