Lotte Jaenicke, 24 år, styrer målrettet mod det lille glasbur på græsplænen foran den mægtige CBS-bygning på Frederiksberg.
Hun fisker en cigaret og en lighter frem fra jakkelommen.
»Jeg kan godt blive stresset, irriteret og sådan nogle ting, hvis jeg ikke ryger«, fortæller Lotte Jaenicke og lader røgen glide mellem læberne og videre ud i den hundekolde vinterluft.
Hun ryger imellem fem og ti cigaretter om dagen. Sådan har det været siden efterskolen for snart ti år siden, hvor den første smøg blev tændt i en cocktail af sociale årsager og presset fra tilstundende eksamener.
Lotte Jaenicke er langt fra den eneste i Danmark, der ryger cigaretter eller bruger andre nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvist – det gør hver fjerde mellem 15 og 29 år.
Det viser en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen netop har offentliggjort.
Men hvorfor bliver landets unge ved med at prioritere deres penge på cigaretter, som i de senere år er blevet stadig dyrere og nu koster omkring 60 kroner for en pakke?
Det spørgsmål står Lotte Jaenicke og funderer lidt over. Imens fører hun cigaretten op til munden og tager endnu et sug.
»Hmm. Selvfølgelig tænker jeg over prisen, men den har jo heller ikke fået mig til at stoppe endnu, kan man sige«, siger Lotte Jaenicke og fortsætter:
»Altså, selv hvis en pakke kostede op mod 100 kroner, ville jeg nok stadig ryge, men nok ikke helt lige så meget. Jeg er jo meget afhængig af at ryge«.
En simpel løsning
Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at der siden den tilsvarende rapport for to år siden er sket en stigning på 2 procentpoint i antallet af unge, som ryger.
»Hold da op. Det er dybt bekymrende tal«, konstaterer Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, da hun bliver forelagt undersøgelsens resultater.
Cigaretter er ikke det eneste nikotinprodukt, som vinder terræn hos ungdommen. Flere bruger også alternativer som e-cigaretter og snusposer, end de gjorde for to år siden.
Men der er én bestemt og øjensynligt rimelig simpel ting, som man kan gøre for at forebygge og stoppe rygning blandt landets unge.
»Al evidens vi har peger på, at det de unge reagerer mest på, er pris. Unge køber simpelthen i meget mindre grad, hvis det er for dyrt«, siger Pisinger.
»Der er ingen tvivl om, at det stadig er alt for billigt at ryge. De unge har råd til det, og cigarretterne er nemme at få fat på«.
Ifølge Charlotta Pisinger spiller populærkulturen en anselig birolle i at forme dårlige rygevaner.
»De unge bliver påvirket af at se skuespillere ryge i film, så tror de, at det er cool«.
Mangelfuld oplysning
Charlotta Pisinger vurderer, at danske unge ikke er godt nok informerede om de sundhedsskadelige konsekvenser, der er ved at tænde en cigaret eller putte en nikotinpose op under overlæben.
Øget risiko for angst, depression, stress, indlæringsvanskeligheder er alle ting, som er forbundet med rygning. Samt hjertesygdomme og kræft.
»Jeg oplever, at mange unge tror, at de kan kompensere ved at løbe en tur eller skifte fra sødmælk til skummetmælk. De har slet ingen fornemmelse af, hvor skadeligt det i virkeligheden er at ryge«, fortæller Pisinger.
»Men det er klart, at de bliver afhængige, når de først har prøvet det. Rygning er ligeså afhængighedsskabende som eksempelvis alkohol, heroin og kokain«.
3 ud af 4 daglige rygere vil gerne stoppe med at ryge, og næsten 8 ud af 10 har på mindst et tidspunkt forsøgt at blive smøgerne kvit.
Det har Lotte Jaenicke også, fortæller hun, imens hun observerer gløden på sin cigaret brænde det sidste af papiret væk. Et sidste sug, før filteret nænsomt bliver presset mod askebægeret ved hendes side.
»Men jeg tænker egentlig ikke over sundheden i det. Måske lidt«, siger hun.
fortsæt med at læse
