Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ifølge ny forskning gifter unge kvinder sig og får børn senere, efter at 24-års reglen blev indført.

Omstridt regel har ført til livsændringer for minoritetskvinder

Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Lyt til artiklen

En omstridt regel har ført til en radikal ændring af livsvilkårene for unge minoritetskvinder.

Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, skriver Berlingske i mandagens avis.

24-års reglen, son den hedder, blev indført i 2002 som del af en strammere udlændingelov.

Dengang var det Anders Fogh Rasmussen fra Venstre, der sad på statsministerposten.

Ifølge forskningen gifter kvinderne sig og får børn senere, siden reglen er blevet indført. Derudover uddanner de sig mere, og de gifter sig oftere med en, de har mødt i Danmark.

Reglen forhindrer ikke unge i at gifte sig med hvem de vil, men forhindrer ægtefællen i at komme til Danmark, før begge er over 24 år, skriver avisen.

Forskningen fra Rockwool Fonden viser, at der med reglens indførelse skete et øjeblikkeligt fald i andelen, som giftede sig.

På længere sigt skete der en halvering i andelen af kvinder fra ikke-EU lande, der var gift som 25-årige:

60 procent af de sidste årgange før 24-års reglen gift som 25-årige.

Imens var 30 procent af de første årgange efter 24-års reglen gift som 25-årige.

Samme mønster ses blandt 30-årige, skriver Berlingske.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her