Naturstyrelsen sætter midlertidigt stop for græssende kvæg på arealer med PFAS-fund.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
Rent praktisk betyder det, at kvæg ikke får lov til at græsse på cirka 3000 hektar statslige naturområder efter fund af PFAS i kvæg og græs.
Det betyder også, at flere landmænd sidder i saksen, da de ikke har jord til deres kvæg.
»Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer«.
»Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening«, siger miljøminister, Magnus Heunicke, ifølge meddelelsen.
Der er tale om 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet til private landbrugere, hvis kvæg græsser på arealer til fordel for natur og biodiversitet.
For de private landbrugere betyder det, at forpagtningsaftalerne bliver annulleret.
Erhvervsorganisationen for landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrien, Landbrug & Fødevarer, mener at staten skal stille alternative arealer til rådighed eller kompensere landmændene på anden vis.
Det fortæller viceformanden Thor Gunnar Kofoed.
»Landmændene er uforvarende kommet i klemme på det her. De har i god tro skrevet under på en forpagtningskontrakt med staten og plejet naturarealerne for staten«.
»Så bliver de lige pludselig ramt af, at de ikke må noget som helst. Det er staten nødt til at finde en kompensation for, så de her landmænd bliver holdt skadefri«, siger han.
På nuværende tidspunkt er det op til landmanden selv at finde PFAS-frit areal til sine dyr. Det kan være en udfordring, da flere af dem driver økologiske landbrug, hvor der er særlige krav til den jord, der bruges.
»Landmændene kan ikke engang sælge deres dyr. Da dyrene har gået og græsset på naturarealerne og er blevet ramt af PFAS«, siger Thor Gunnar Kofoed.
Det kan ifølge viceformanden resultere i, at landmændene ikke får nogen indtægt fra den jord, de har lejet og de dyr, de skulle have solgt.
Det midlertidige stop for græssende kvæg kommer til at være i kraft, indtil der vides mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede.
Fødevarestyrelsen har præciseret, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent, og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der kan bruges til at producere fødevarer, oplyser Miljøministeriet.
»Jeg ved, at det stiller de private landmænd i en svær situation, at vi nu er nødt til at sætte græsningen i bero en række steder«.
»Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer«, siger Magnus Heunicke.
Thor Gunnar Kofoed fortæller, at Landbrug & Fødevarer flere gange har skrevet til både Fødevareministeren og Miljøministeren med henblik på at finde en kompensationsordning til landmændene.
Områderne, hvor der er risiko for PFAS-forurening, blev blandt andet identificeret ved en tidligere stikprøveundersøgelse af græs.
Der blev på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, der overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs.
En del af arealerne blev frikendt på baggrund af blodprøver af græssende dyr.
ritzau
