For fjerde år i træk har Miljøstyrelsen givet danske kartoffelavlere lov til at bruge det EU-forbudte sprøjtemiddel Reglone.
Det fremgår af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.
EU forbød ellers for tre og et halvt år siden brug af Reglone, der indeholder det aktive stof diquat. Det er tidligere blevet koblet sammen med blandt andet skader på hjernen.
Fakta
Alle gode gange fire
EU forbød diquat i februar 2020. Samme år søgte danske landmænd om lov til fortsat at sprøjte pesticidet på kartoffelmarker. Dispensationen blev udstedt af Miljøstyrelsen.
Både i 2021 og 2022 gentog historien sig trods voksende kritik.
Torsdag udstedte Miljøstyrelsen dispensation til diquat for fjerde år i træk.
Miljøstyrelsen har tidligere kaldt det en nødsituation, at der blev givet dispensation. Der findes ikke nogen passende alternativer til det giftige stof, lød det.
Stoffet kan eksempelvis få kartoffelplanter til at visne, når kartoflerne har nået den ønskede størrelse. Det bidrager til, at de holder sig bedre, når først de er taget op.
Men der findes alternativer – for eksempel at nedskære, afbrænde eller anvende andre stoffer, mener Danmarks Naturfredningsforening. Derfor er foreningen meget kritisk over for, at der endnu engang bliver givet dispensation.
»Jeg mener, at det er fuldstændig uhørt, at ministeriet tilsyneladende serie-dispenserer til brug af den her gift, selv om den er forbudt i EU«, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Det ligner efterhånden mere reglen end undtagelsen, at ministeriet giver landbruget dispensation
»Det ligner efterhånden mere reglen end undtagelsen, at ministeriet giver landbruget dispensation til at bruge Reglone, der i øvrigt er forbudt, fordi det er hamrende farligt for mennesker og andre levende væsner«, siger hun.
Miljøstyrelsen: Alle krav er opfyldt
Som begrundelse for dispensationen skriver Miljøstyrelsen til Politiken, at alle krav i forhold til at give dispensation er opfyldt:
»Det er dokumenteret, at der ikke er risiko for hverken sundhed eller miljø, herunder grundvand med den ansøgte nedsatte dosering set i forhold til EU-vurderingen af aktivstoffet diquat og ved de særlige krav til anvendelse, som følger af dispensationen«.
Styrelsen skriver også, at »Danmarks praksis er restriktiv i forhold til andre lande, fordi vi har særlige hensyn til beskyttelse af grundvandet«, og at »diquat udgør ikke nogen risiko for udvaskning«.
Endelig vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er »rimelige alternativer«.
Partier vil kigge på dispensationer for EU-forbudMaria Reumert Gjerding frygter dog, at de gentagne dispensationer bidrager yderligere til, at der ikke søges efter alternativer.
»Når der år efter år bliver givet dispensation, så står det klart for enhver, at der ikke længere er tale om en nødsituation. Så er der tale om en fast praksis. Det er præcis det, som Rigsrevisionen tidligere har kritiseret, at de her dispensationer kommer per automatik, hver gang der bliver søgt«.
»Men kritikken er åbenbart prellet fuldstændig af på miljømyndighederne, for det ligner med vores øjne, at man fortsætter ufortrødent med at opfylde landbrugs- og kemikalielobbyens ønsker, fremfor at vægte hensynet til mennesker og natur højere. Det er under al kritik«, siger hun.
De gentagne dispensationer har medført kritik fra flere sider. Blandt andet har Rigsrevisionen kritiseret den danske dispensationspraksis.
Også statsrevisorerne fulgte op med at kalde blandt andet styrelsens forvaltning af dispensationer til brug af forbudte sprøjtemidler for »særdeles mangelfuld«.
ritzau/Politiken
fortsæt med at læse




























