Da 44-årige Maria Synnestvedt i 2014 mistede sin mor, stod hun med en far, der var i knæ, og en bedemand, der ikke var meget bevendt.
»Det var meget sådan, ’nu skal vi have en kiste’, og bum, bum, bum. Min far kunne ikke andet end at sige ja, ja, ja til det hele. Jeg følte, at jeg manglede en tryghed og et klap på skulderen. En omsorg, som jeg lægger stor vægt på skal være der«, siger hun.


























