Pædagogerne og sygeplejerskerne er blandt de fire udvalgte grupper, som statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag i et interview med Politiken sigger, at regeringen vil give lønstigninger.
I 14 år har Grethe Christensen stået i spidsen for sygeplejerskerne og kæmpet for bedre løn og arbejdsvilkår uden at få ret meget ud af det.
Men nu, hvor hun lige om lidt giver stafetten videre til en ny formand for Dansk Sygeplejeråd, ser det ud som om, at der trods alt er kommet hul igennem.
»Det viser, at det også kan betale sig at kæmpe en gang imellem. Jeg synes, at det er godt, at sygeplejerskerne er en af de grupper, som skal anerkendes for deres store arbejde og uddannelsesmæssige indsats. Nu skal vi bare finde den rigtige løsning«, siger hun.
Mette Frederiksen lægger i interviewet ikke op til, at alle sygeplejersker skal have en lige så stor lønstigning. Hun fremhæver særligt dem, der arbejder på skæve vagter om aftenen og natten.
Men står det til Grethe Christensen, skal mange flere have glæde af de ekstra lønkroner.
»Det her handler om en værdisætning i forhold til at anerkende de fag, som rent faktisk har med mennesker at gøre, og der kan man så spørge sig selv, om ikke det så handler om en bredere anerkendelse end til nogle få«, siger Grethe Christensen.
Hun fornemmer også, at regeringen og arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne meget gerne vil have sygeplejerskerne til at arbejde mere, fordi mange er deltidsansatte.
Men med et lønløft ville man formentlig også kunne trække mange uddannede sygeplejersker, der nu arbejder i andre brancher, tilbage til faget.
»Der ligger en langt større ressource i at prøve at gøre det attraktivt for de op mod 8000, der har forladt sygeplejen. I hjertet er de sygeplejersker, og det ville gøre det så meget bedre for dem, der allerede er i sundhedsvæsenet, hvis vi kunne få nogle flere af dem tilbage«, siger Grethe Christensen.
Også glæde hos pædagoger
Et lønløft vil også være helt afgørende for at sikre pædagoger nok til fremtidens velfærd, mener formand for fagforeningen for pædagoger (Bupl) Elisa Rimpler.
»Vi bliver nødt til at gøre noget ved løn og vilkår, hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde pædagoger nok til at sikre kvaliteten og fagligheden omkring børnene«, skriver hun i en pressemeddelelse.
De øvrige udvalgte grupper er social- og sundhedsassistenter- og hjælpere og ansatte i kriminalforsorgen.
Der vil være tale om en gennemsnitlig lønstigning på 2500 kroner om måneden til i alt 200.000 medarbejdere fordelt på de fire grupper.
I juni fremlagde Lønstrukturkomitéen sin rapport. Komitéen konkluderede blandt andet, at pædagoger tjente for lidt.
»Vi ved, at de unge fravælger pædagoguddannelsen, fordi lønnen og vilkårene ikke er attraktive nok. Derfor er der ingen vej uden om et markant lønløft, hvis det skal lykkes at gøre noget ved den galopperende pædagogmangel«, lyder det fra Elisa Rimpler.
SVM-regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget afsætte en milliard kroner til at hæve lønnen for udvalgte offentlige ansatte i 2024. Rammen stiger til tre milliarder i 2030.
En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudsiger, at der over de næste ti år kommer omkring 60.000 flere små børn.
Prognoser fra Kommunernes Landsforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der vil mangle mindst 8000 pædagoger til den tid, hvis ikke den faldende søgning til pædagoguddannelsen vendes og flere pædagoger fastholdes i faget.
»Allerede i dag er det kun hver anden medarbejder i vores daginstitutioner, der har en pædagoguddannelse«, siger Bupl-lederen:
»Hver tredje rekruttering efter pædagoger ender forgæves, og der er stuer, hvor der ikke er eneste fast pædagog. Det går hårdt ud over børnenes trivsel og udvikling«.
/ritzau/
ritzau
fortsæt med at læse
