Selv om Danmark ikke direkte er med i EU’s nye migrationsaftale, glæder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) sig over, at man nu styrker Europas ydre grænser.
»Det er vores opgave i Danmark at sige, at den ydre grænse i EU også er vores ydre grænse«, siger Dybvad, som kalder aftalen for en »fin aftale, der samlet set trækker i den rigtige retning«.