Opdateret 15. februar klokken 10.49.
Danmark lever fra 2023 op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Det er første gang, siden Nato-målsætningen blev opstillet i 2014, at Danmark lever op til den.
»Det er et rigtig godt budskab at kunne give. Nemlig, at vi nu har indfriet den målsætning, som vi politisk har diskuteret i rigtig mange år«, siger Troels Lund Poulsen.
Den danske opgørelse inkluderer dog også støtten til Ukraine. Dermed er det ikke alene de løbende udgifter til forsvaret, som indgår i opgørelsen. Den danske opgørelse er i overensstemmelse med Natos standarder for at måle forbruget, siger Troels Lund Poulsen.
»Vi har nået målet på baggrund af de investeringer, vi har foretaget i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Og så er det selvfølgelig også, fordi vi leverer et substantielt bidrag af militære donationer til Ukraine«.
»Det er vigtigt at notere sig, at vi nu er på de to procent. Dermed er vi fra Danmark et vigtigt skridt videre i forhold til at vise den solidaritet, som er så afgørende i forhold til Nato«, siger Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen har til Ritzau uddybet, at det konkret drejer sig om 2,02 procent af det danske bruttonationalprodukt, der forventes at gå til forsvarsudgifter.
Stoltenberg forventer flertal vil opfylde krav
I 2024 vil 18 ud af de 31 Nato-lande opfylde Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Udmeldingen kommer på et kort pressemøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles onsdag.
»Jeg forventer, at 18 allierede vil bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar i år«, siger Jens Stoltenberg.
Udmeldingen kommer under en uge efter, at Donald Trump fastslog, at USA med ham som præsident ikke ville forsvare Nato-lande, der ikke lever op til målsætningen.
Udmeldingen har skabt bekymring i flere Nato-lande og fået kritik fra både Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og USA’s præsident, Joe Biden, der har kaldt den ’skamfuld’.
Jens Stoltenberg understreger dog onsdag, at de europæiske Nato-lande nu for alvor øger deres forsvarsbudgetter.
Ifølge Stoltenberg vil de europæiske Nato-lande tilsammen investere 380 milliarder dollar i forsvaret i år. Det svarer til knap 2650 milliarder kroner.
»Det er endnu en rekord og en seksdobling i forhold til 2014, hvor kun tre allierede opfyldte målet«, siger Jens Stoltenberg.
»Godt og vigtigt budskab«
Målsætningen blev opstillet på Nato-topmødet i Wales i 2014. Det var den gang første gang, at Nato-landene opstillede en konkret målsætning for forsvarsforbruget.
Det skete, på et tidspunkt hvor der var tiltagende amerikansk frustration over, at de europæiske allierede var mere optaget af at lade USA står for deres sikkerhed end - set med amerikanske øjne - at bidrage til eget forsvar.
Trods målsætningen er det dog gået langsomt med at indfri den. En opgørelse fra Nato viste sidste år, at kun syv ud af de dengang 30 Nato-lande levede op til målsætningen.
Siden har krigen i Ukraine dog for alvor øget de europæiske landes forbrug på forsvar. Her har Danmark og andre EU-lande brugt mange milliarder på at sende artilleri, kampvogne og andet militært udstyr til Ukraine.
Det er medvirkende til, at Danmark fra 2023 lever op til Nato-målsætningen. Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Det er første gang, siden Nato-målsætningen blev opstillet i 2014, at Danmark lever op til den.
»Det er et rigtig godt budskab at kunne give. Nemlig, at vi nu har indfriet den målsætning, som vi politisk har diskuteret i rigtig mange år«, siger Troels Lund Poulsen.
Den danske opgørelse inkluderer også støtten til Ukraine. Dermed er det ikke alene de løbende udgifter til forsvaret, som indgår i opgørelsen.
Den danske opgørelse er i overensstemmelse med Natos standarder for at måle forbruget, siger Troels Lund Poulsen.
»Der er ikke noget nyt i, at militære donationer også i forhold til Balkan-krigen har været en del af at bruge penge på forsvarsudgifter. Jeg noterer mig bare, at vi nu er nået de to procent. Og vi har også en plan for at fastholde de to procent i den fremtid, der kommer«.
»Det er et både godt og vigtigt budskab. Ikke mindst i den samtale, vi kommer til at have i morgen, når vi mødes i Nato-kredsen«, siger Troels Lund Poulsen.
ritzau
fortsæt med at læse
