»Abdikationserklæringen opbevares fysisk i Rigsarkivet og skannes og offentliggøres ikke«.
Sådan lød meldingen fra Rigsarkivet på myndighedens Facebook-profil 19. januar, blot fem dage efter tronskiftet. Men erklæringen blev skannet, og den blev også offentliggjort. Ikke af Rigsarkivet, men af Statsministeriet, fordi man ville »undgå at nære eventuelle konspirationer« om, hvorvidt erklæringen er underskrevet. Det fremgår af en mail dateret 30. januar, som blev sendt fra en fuldmægtig i Statsministeriet til en kontorchef i Kongehuset, nærmere bestemt i Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet.
Mailen fra ministeriet til Kongehuset blev sendt, dagen inden at en norsk historiker og en journalist fra Jyllands-Posten fik aktindsigt i selve abdikationserklæringen, som dronning Margrethe underskrev ved Statsrådet på Christiansborg Slot den 14. januar.
Nyheden om, at nordmanden havde fået aktindsigt, ramte medierne 1. februar, da han offentliggjorde dokumentet på sin hjemmeside.
»Vi, Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, af Guds nåde Danmarks Dronning, skal herved meddele, at Vi med Vor underskrift på dette dokument frasiger Os tronen«, står der på erklæringen.
Herefter kan man se dronning Margrethes underskrift og en efterfølgende forklaring af, at underskriften er afgivet på Christiansborg Slot 14. januar 2024. Underskriften på erklæringen var den handling, som formelt førte til, at kronprins Frederik blev forvandlet til kong Frederik X.
Kontorchef godkendte aktindsigt
16. januar oplyste Statsministeriet til Ritzau, at erklæringen ville blive opbevaret to steder: et eksemplar i Rigsarkivet og et hos Folketinget. Fem dage efter tronskiftet offentliggjorde Rigsarkivet på sin Facebook-profil så et opslag med overskriften ’Abdikationserklæringen – en del af Danmarks hukommelse’.
Her blev det i første omgang oplyst, at dokumentet var blevet lagt i Rigsarkivets sikrede magasiner. Flere kommenterede opslaget og stillede spørgsmål, og i forlængelse af det skrev Rigsarkivet: »Tak for jeres spørgsmål. Abdikationserklæringen opbevares fysisk i Rigsarkivet og scannes og offentliggøres ikke«.
Men allerede 15. januar, dagen efter tronskiftet, modtog Statsministeriet to henvendelser. Den ene kom fra den norske historiker Dag Hoelseth. Han var interesseret i at vide, hvad der skulle ske med dokumentet, og om det kunne ses noget sted. Den anden henvendelse kom fra en journalist på Jyllands-Posten, som ønskede at modtage en kopi af dokumentet. Det fremgår af den mailkorrespondance, som Ritzau har fået aktindsigt i, at Statsministeriet valgte at behandle begge henvendelser som anmodninger om aktindsigt.
Men inden at ansøgerne fik udleveret erklæringen, blev kontorchefen i Kongehuset spurgt til råds.
»Det er helt i orden. Jeg har orienteret Rigsarkivet, som har modtaget flere anmodninger om arkivadgang i originaldokumentet, at I giver aktindsigt i den kopi, I ligger inde med«, lød det i svaret fra kontorchefen nogle timer senere.
ritzau
fortsæt med at læse
