Beredskabsinspektør Allan Holst har svært ved at få åbnet lågen til beskyttelsesrummet. En busk er vokset indover, og låsen har mildest talt brug for lidt olie. Men efter en del møven og lidt hjælp giver stålet sig.
Nede i beskyttelsesrummet er der koldt og fugtigt. Det store rum, der skal kunne beskytte 600 mennesker, er fyldt op med sandsække, gamle træbænke og kasser med bandage fra 196o’erne.


























